Luk

Hvad søger du efter?

Indtast et hvilket som helst ord og tryk enter

Diabetes og kvindelig seksualitet

diabetes and sex in women

Kvinder kan have problemer med deres sexliv, og problemerne kan hænge sammen med diabetes. Problemer handler ofte om nedsat lyst til sex og tørhed i skede. Hvis man oplever sådanne problemer, er der dog grund til optimisme, da der kan gøres noget.

Sådan kan diabetes påvirke kvinders sexliv

Kvinder med diabetes er mere tilbøjelige til at bekymre sig om at udvikle seksuelle problemer, sammenlignet med kvinder uden diabetes. Næsten en tredjedel af kvinder med diabetes oplever denne form for problemer. Der kan være forskellige grunde til, at det er sådan, herunder spiller psykologiske faktorer en vigtig rolle. Angst og depression spiller en særlig vigtig rolle i forstyrrelsen af kvinders lyst til sex.

Der findes desuden andre faktorer, der kan påvirke både sexlyst og samliv:

  • Hormonændringer
  • Øget risiko for urinvejsinfektioner
  • Forandringer i nervebaner, på grund af hyperglykæmi (høj blodglukose)
  • Tørhed i skeden, hvilket kan være direkte forbundet med diabetes
  • Nogle komplikationer til diabetes kan forårsage problemer i skeden

Problemer, der kan skyldes diabetes

Neuropati er en almindelig følgesygdom til diabetes. Omkring en tredjedel af alle mennesker med diabetes har funktionelle forstyrrelser i nerverne. Det skyldes, at nerverne over tid bliver beskadiget af høje blodglukoseniveauer (blodsukkerniveauer). Neuropati kan føre til, at følsomheden i kønsorganernes nedsættes, og at man derfor ikke længere oplever seksuel berøring og stimulering så intenst.

Situationen kan forværres af nedsat blodcirkulation, angiopati. Nedsat nervefunktion og nedsat blodcirkulation kan tilsammen medføre, at sekretionen i skeden nedsættes eller ophører helt. Resultatet er en tør skede, og indtrængen i skeden kan dermed blive smertefuld for kvinden.

 

women with diabetes and sex

Hvad kan man gøre ved det?

Glidecreme, som blandt andet kan købes på apoteket, kan afhjælpe problemer med tør skede. Derudover findes der andre hjælpemidler i handelen, såsom vibratorer, der kan øge nydelsen - især hvis nervefunktioner er nedsat.

Det er gavnligt at leve sundt og være omhyggelig med sin diabetesbehandling. En sund levevis med en afstemt kost, regelmæssig motion og god kontrol over blodglukose kan ikke kun holde fysiske skavanker i skak, men kan også generelt medvirke positivt til velbefindende. At have det godt, kunne føle sig selvsikker og føle, at kroppen fungerer (måske med lidt hjælp) er vigtigt for både selvtillid og seksuel lyst.

Hvis problemerne er vedvarende og bliver langvarige, tøv da ikke med at søge hjælp. Det kan være en god ide at tale med din læge eller diabetessygeplejerske om råd og hjælp. Diabetesteams har en masse viden og erfaring om denne type problemer, og det er oftest muligt at gøre noget ved problemerne.

DIA.DK.088-001-FEB2021-H

Kilder:

  1. Zamponi V, Mazzilli R, Bitterman O, Olana S, Iorio C, Festa C, Giuliani C, Mazzilli F, Napoli A. Association between type 1 diabetes and female sexual dysfunction. BMC Womens Health. 2020 Apr 16;20(1):73.
  2. Maiorino MI, Bellastella G, Esposito K. Diabetes and sexual dysfunction: current perspectives. Diabetes Metab Syndr Obes. 2014 Mar 6;7:95-105.
  3. Bak E, Marcisz C, Krzeminska S, Dobrzyn-Matusiak D, Foltyn A, Drosdzol-Cop A. Does Type 1 Diabetes Modify Sexuality and Mood of Women and Men? Int J Environ Res Public Health. 2018 May 11;15(5):958.
  4. Enzlin P, Mathieu C, Van Den Bruel A, Vanderschueren D, Demyttenaere K. Prevalence and predictors of sexual dysfunction in patients with type 1 diabetes. Diabetes Care. 2003 Feb;26(2):409-14.
  5. Enzlin P, Mathieu C, Van den Bruel A, Bosteels J, Vanderschueren D, Demyttenaere K. Sexual dysfunction in women with type 1 diabetes: a controlled study. Diabetes Care. 2002 Apr;25(4):672-7.
  6. Enzlin P, Rosen R, Wiegel M, Brown J, Wessells H, Gatcomb P, Rutledge B, Chan KL, Cleary PA; Sexual dysfunction in women with type 1 diabetes: long-term findings from the DCCT/ EDIC study cohort. DCCT/EDIC Research Group.Diabetes Care. 2009 May;32(5):780-5.
  7. Cichocka E, Jagusiewicz M, Gumprecht J. Sexual Dysfunction in Young Women with Type 1 Diabetes. Int J Environ Res Public Health. 2020 Jun 22;17(12):4468.

Om Making Diabetes Easier

Vidensbank og informationskilde om diabetes med fokus på at kunne bidrage positiv til hverdagen med diabetes.

Our mission?

#Makingdiabeteseasier

Icon
Icon
Icon
Icon
x

Hold dig opdateret med info fra MakingDiabetesEasier

Abonner