Hvad er en kontinuerlig glukosemåler (CGM)?

Du har måske hørt om kontinuerlige glukosemålere (CGM) og tænker på, om de kan støtte dig i at håndtere diabetes. 

I denne artikel forklarer vi, hvad det er, hvordan de fungerer og om de måder, de kan hjælpe dig med at balancere dit glukoseniveau.

Hvad er en CGM?

CGM står for kontinuerlig glukosemonitorering eller kontinuerlig glukosemåling.

Hvis du har fået konstateret diabetes, er en af ​​de første ting, du lærer, hvordan du måler din blodglukose. Selvmåling af blodglukose er en af ​​hjørnestenene i diabetesbehandlingen med henblik på at opnå en god glukosebalance. 

Ved hjælp af en traditionel blodglukosemåler og et lille stik i fingeren kan du måle din blodglukose når som helst, du ønsker og har brug for det og dermed lære, hvad der får blodglukose til at stige eller falde.

Selvmåling af blodglukose, via et fingerprik, kan nogle gange opleves som lidt besværligt. Nogle mennesker har svært ved selv at udføre fingerprikmålingen, mens andre kan synes, det er ubehageligt eller smertefuldt at stikke sig i fingeren regelmæssigt. Fingerprikmetoden måler blodglukose her og nu, og fordi blodglukose konstant ændrer sig, vil der være perioder (for eksempel mens du sover), hvor du ikke kan holder øje med din blodglukose.

Kontinuerlig glukosemåling (CGM) forsøger at løse mange af disse problemer ved at give mulighed for en mere bekvem og dækkende vurdering af blodglukoseniveauet, hvilket kan gøre glukosehåndteringen lettere.

CGM-systemer måler ikke glukoseniveauet i blodet, men i kroppens interstitielle væske (væsken der omgiver fedtvævet) og giver løbende information om dine glukoseværdier. At få løbende information om din glukoseværdi via CGM kan hjælpe med at identificere og forebygge uønskede perioder med lavt og højt glukoseniveau.

Hvordan fungerer CGM?

Et CGM-system består af flere dele; en sensor, en sender og en modtager. Sensoren sidder lige under huden, som regel på overarmen eller maven og føres ind ved hjælp af en applikator gennem et overfladisk stik i huden. Sensoren måler derefter glukoseindholdet i den væske, der omgiver den (den såkaldte interstitielle væske). 

Glukoseværdien overføres fra sensoren til senderen, der sidder på huden. Senderen sender derefter glukoseværdien trådløst til en modtager, på hvilke brugeren kan se værdien.

Modtagerdelen i CGM-systemet viser din aktuelle glukoseværdi, gemmer tidligere værdier og hjælper dig med at forstå indvirkningen af ​​ting som mad og motion på dit glukoseniveau.

Sensordelen i CGM-systemet er til engangsbrug og skal normalt udskiftes hver 7.-15. dag afhængigt af modellen. I nogle systemer til kontinuerlig glukosemåling udskiftes sensoren hver 7. dag og senderen hver 3. måned, i andre udskiftes sensor og sender på samme tid. Modtageren, enheden med et display, der viser glukoseværdien, har dog en meget længere brugstid.

Hvem kan bruge CGM?

De fleste, der bruger CGM har type 1-diabetes. Personer med type 2-diabetes kan dog også have god gavn af at kunne følge glukoseværdien kontinuerligt, periodevis eller mere permanent.

Hvis du er usikker på, om du kan – eller bør – bruge et CGM-system, skal du kontakte din diabetesbehandler for yderligere vejledning.

Kan jeg bruge en CGM og en insulinpumpe sammen?

En insulinpumpe (også kendt som kontinuerlig subkutan insulininfusion eller CSII) er et behandlingsredskab, der primært bruges af personer med type 1-diabetes til at forsyne kroppen med den insulin, kroppen har brug for til at regulere blodglukose.
En insulinpumpe tilfører normalt en kontinuerlig lav dosis hurtigtvirkende insulin (basalrate), der midlertidigt kan øges (bolusdosis) i forbindelse med måltider, motion eller efter en glukoseværdi, målt med en glukosemåler.
Ved at forbinde en CGM og en insulinpumpe bliver det muligt at give sig selv insulindoser via pumpen baseret på en glukoseværdi fra CGM i stedet for på intermitterende fingerprikmålinger.

Hvad er en kunstig bugspytkirtel?

For at forstå en kunstig bugspytkirtel kan det være en god ide kort at tænke på, hvad vores medfødte bugspytkirtel gør, og hvordan den påvirkes ved type 1-diabetes. 

Når du spiser, fordøjes maden, og kulhydraterne nedbrydes til enklere sukkerarter, såsom glukose, der absorberes til blodet. Bugspytkirtlen registrerer disse stigninger i blodglukoseniveauet og udskiller et naturligt hormon kaldet insulin for dermed at holde blodglukoseniveauet indenfor det normale område. Ved type 1-diabetes angriber immunsystemet de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen, så de ikke længere kan udskille nok insulin til at kunne regulere blodglukose.

En kunstig bugspytkirtel forsøger at efterligne ​​vores medfødte bugspytkirtels funktion ved at måle glukose og derefter justere mængden af ​​insulin, der gives som en kontinuerlig infusion ind i kroppen via et tyndt, kort kateter, der placeres lige under huden.

En kunstig bugspytkirtel består af en kontinuerlig glukosemåler forbundet med en insulinpumpe. Pumpen bruger information (glukoseværdi og hvilken retning, den bevæger sig) fra en CGM og beregner derefter både mængde og hastighed af ​​insulintilførslen for at nå et forudindstillet glukosemål.

Studier har vist, at pumper, der virker på denne måde, kan føre til forbedret glukosebalance.

De fleste af nutidens insulinpumper kan også reagere på problemer som hypoglykæmi ved at reducere eller midlertidigt stoppe insulintilførslen.

Hvordan kan jeg få en CGM?

Det er politisk besluttet, at alle med type 1-diabetes i Danmark skal tilbydes behandling med CGM senest inden udgangen af 2026.

Ved type 2-diabetes er muligheden for, at sundhedspersonale kan ordinere CGM i øjeblikket baseret på glukoseniveauet og den behandling, man modtager.
Et forhøjet glukoseniveau med en øget risiko for diabetesrelaterede komplikationer over tid og behovet for flere daglige insulininjektioner for at opretholde en god glukosebalance kan øge muligheden for at få ordineret et CGM-system. Bekymringer om tilbagevendende alvorlige episoder med hypoglykæmi kan også være en indikation. Desuden er graviditetsdiabetes en tilstand, hvor sundhedspersonale kan overveje fordele ved kontinuerlig glukosemåling versus selvmåling med fingerprik-metode.

Kontinuerlig glukosemåling i en begrænset periode eller løbende kan gøre en stor forskel for personer med diabetes og resulterer ofte i forbedrede glukoseniveauer, øget tryghed og øget indsigt i, hvad der påvirker glukoseniveauet.

Et CGM-system er et brugbart behandlingsredskab, der kan hjælpe personer med diabetes med at opnå en bedre og mere jævn glukosebalance. På nuværende tidspunkt er de ikke tilgængelige for alle, men når de bruges, kan de være til stor gavn.

DIA.DK.420-01-FEB2026