Luk

Hvad søger du efter?

Hvilke forskellige typer diabetes findes der?

null

Ifølge WHO er der tre hovedklasser af diabetes mellitus afhængigt af problemets oprindelse: type 1, type 2 og svangerskabsdiabetes. 

Diabetes er en kronisk metabolisk sygdom, hvor bugspytkirtlen af forskellige årsager producerer for lidt eller slet intet insulin, hvilket resultere i at kroppen ikke kan regulere blodsukkeret (blodglukose) normalt. Dette fører til forhøjede glukoseniveauer.

Fælles for de forskellige former for diabetes er en påvirkning af stofskiftet. Hormonet insulin, som produceres af betacellerne i bugspytkirtlen, er livsvigtigt og har her en central funktion: Glukose (sukker) er kroppens vigtigste brændstof, og insulinen gør, at kroppens celler aktivt kan optage glukose fra blodbanen. Hvis kroppens egen insulinproduktion falder eller ophører, vil cellernes optagelse af glukose ikke længere være tilstrækkelig effektiv, og glukosen forbliver i stedet i blodbanen. Det er derfor, at glukoseniveauet ofte er forhøjet hos personer med diabetes. Der findes forskellige årsager til, at disse forandringer opstår, og de skal også behandles på forskellig måde. Derfor inddeler man diabetes i forskellige typer på baggrund af den bagvedliggende årsag. De mest almindelige kaldes type 1-diabetes, type 2-diabetes og graviditetsdiabetes.

Type 1-diabetes

Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, som skyldes, at kroppens eget immunsystem angriber og ødelægger egne insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Årsagen til dette er endnu ukendt. Type 1 er den næst hyppigste form for diabetes, og antallet af mennesker, som får diagnosen, stiger. Tidligere kaldte man denne type for børnediabetes. Det er dog en misvisende betegnelse, da den kan opstå i alle aldersgrupper, selv om den oftest debuterer i børne- og ungeårene. Nogle tror, at sygdommen er et resultat af for eksempel et stort indtag af søde sager, men sådan hænger det ikke sammen.

Type 1-diabetes udvikler sig ofte hurtigt og på kort tid. Da kroppens egen insulinproduktion er mere eller mindre ophørt, er der behov for straks at starte med insulinbehandlingen, som for nuværende er livslang. Type 1-diabetes er en alvorlig sygdom, og de personer, som har fået diagnosen, har kunnet føle sig stærkt begrænsede i deres livsførelse. Men i takt med store medicinske fremskridt og avanceret teknologi kan mange personer med type 1-diabetes i dag leve et godt og velfungerende liv.

Type 2-diabetes

Type 2-diabetes er den mest almindelige form for diabetes (ca. 85 %). Den udvikler sig gradvist og ofte over lang tid. Ved type 2-diabetes kan bugspytkirtlens celler fortsat producere insulin, men kroppens evne til at udnytte insulinet er nedsat, og man har dermed såkaldt insulinresistens. Da sygdommen udvikles langsomt, er det almindeligt, at man ikke opdager den, før man af anden årsag har kontakt med sundhedsvæsenet. 

Årsagen til, at type 2-diabetes opstår, er ofte en kombination af arvelighed og levevis. Begrænset fysisk aktivitet, usund mad og overvægt er faktorer, som øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Høj alder spiller også en stor rolle for, om man udvikler sygdommen. Denne form for diabetes kræver ikke nødvendigvis behandling med insulin. Det kan til tider være tilstrækkeligt at ændre til en mere sund levevis og at forbedre effekten af kroppens egen insulin ved hjælp af tabletter eller anden medicin. Hos en person, som har haft type 2-diabetes i mange år, kan kroppen delvist eller helt miste evnen til at producere insulin. Hvis det sker, får man behov for insulinbehandling.

Graviditetsdiabetes

En lille andel af gravide kvinder (2-3 %), som ikke i forvejen har diabetes eller har haft symptomer på diabetes, kan få såkaldt graviditetsdiabetes. Det kan skyldes, at kroppens insulinproduktion ikke er tilstrækkelig stor i forhold til de særlige behov, som opstår under graviditeten. Hormonforandringerne under graviditeten fører samtidig til en vis grad af insulinresistens.

Oftest forsvinder tilstanden efter fødslen, men kvinder, som har haft graviditetsdiabetes, har en øget risiko for at udvikle type 2-diabetes senere i livet.

DIA.DK.079-01-JAN2021-A

Kilder:

  1. WHO. Classification of diabetes mellitus 2019.
  2. H.W. Baynes. Classification, Pathophysiology, Diagnosis and Management of Diabetes Mellitus. J Diabetes Metab 2015, 6:5
  3. T.Kuldeep et al. Recent classification of diabetes mellitus. International Journal of Innovative Science and Technology. 2018; 3(4), 52-57.
  4. Baz B, Riveline JP, Gautier JF. ENDOCRINOLOGY OF PREGNANCY: Gestational diabetes mellitus: definition, aetiological and clinical aspects. Eur J Endocrinol. 2016 Feb;174(2):R43-51.
  5. A.M.Dirar and J.Doupis. Gestational diabetes from A to Z. World J Diabetes 2017 December 15; 8(12): 489-506

Om Making Diabetes Easier

Vidensbank og informationskilde om diabetes med fokus på at kunne bidrage positiv til hverdagen med diabetes.

x

Hold dig opdateret med info fra MakingDiabetesEasier

Abonner