At forstå insulinresistens

Det er vigtigt at forstå insulinresistens for at håndtere både type 1- og type 2-diabetes. Ved type 1-diabetes kan insulinresistens påvirke, hvor meget insulin en person har brug for, for at holde blodglukose inden for målområdet. Insulinresistens er også en vigtig faktor i udviklingen af ​​type 2-diabetes.

Læs videre for at lære mere om, hvad insulinresistens er, årsagerne bag den, symptomerne, hvordan man diagnosticerer den, og endelig dens betydning og behandling ved diabetes.

Hvad er insulinresistens?

Insulinresistens opstår, når din krop er resistent (eller mindre følsom) over for insulin – det hormon, der er nødvendig for at holde blodglukoseniveauet i skak.

Insulinresistens kan påvirke kroppens reaktion på den insulin, som bugspytkirtlen naturligt udskiller, eller som tilføres via insulinbehandling.

 Hvilken rolle har insulin i kroppen?

Efter et måltid optager din krops celler normalt den glukose (sukkeret), der frigives til blodbanen, og bruger den til energi eller lagrer den. Insulin, som udskilles af bugspytkirtlens betaceller, hjælper med denne proces.

Insulin er ikke kun ansvarlig for at hjælpe celler i muskel- og fedtvæv med at optage glukose. Det spiller også en rolle i andre processer, der hjælper med at holde blodglukose- og energiniveauet i balance i hele kroppen. Det har blandt andet også en indflydelse i leveren og nedsætter her glukoseproduktionen efter et måltid.

Hvad sker der, når man har insulinresistens?

Når du har opbygget en tolerance (nedsat følsomhed) over for insulin, reagerer dine celler ikke så godt på hormonet som før. Der er derfor brug for mere insulin nu for at "overtale" cellerne til at udføre de samme processer som før.

Som følge heraf kommer bugspytkirtlen på overarbejde og producerer stadigt stigende mængder insulin, indtil betacellerne efterhånden slides op. Til sidst kan bugspytkirtlen ikke følge med kroppens insulinbehov, hvilket fører til stadig højere blodglukoseniveau (hvilket igen fører til prædiabetes og type 2-diabetes).

Ved type 1-diabetes betyder insulinresistens, at du har brug for mere insulin end normalt for at holde blodglukose indenfor målomådet.

Hvad er insulinfølsomhed?

Insulinfølsomhed refererer til cellernes evne til at reagere på insulin, der bidrager til at opretholde optimale blodglukoseniveauer. 

Insulinfølsomme celler omfatter celler i muskler, lever, fedtvæv og i blodkar.

Nedsat eller forringet insulinfølsomhed er en anden måde at beskrive insulinresistens på.

Symptomer på insulinresistens

Hvis du har type 1-diabetes og har udviklet insulinresistens, bemærker du evt. følgende:

• Vægtstigning
• At du har behov for mere insulin end tidligere for at holde glukose inden for målområdet – særligt hvis du har brug for større insulindosis til samme mængde kulhydrater 
• Du har svært ved at nå dine blodglukosemål

Ved prædiabetes kan insulinresistens være fuldstændig symptomfri, men over tid kan det føre til høj blodglukose og symptomer på type 2-diabetes.

Årsager til insulinresistens

Der er sammenfald mellem årsagerne til insulinresistens ved type 1- og type 2-diabetes, selv om der også ser ud til at være forskelle.

Type 1-diabetes

Der er øget risiko for at udvikle insulinreststens, hvis personen med type 1-diabetes er overvægtig, har type 2-diabetes i familien, er i puberteten, er gravid i andet eller tredje semester, er i behandling med visse typer af medicin, f.eks. binyrebarkhormon, og hvis personen ryger.

Desuden er der undersøgelser, der peger på, at der derudover kan være andre og meget komplekse forklaringer på, hvordan type 1-diabetes og insulinresistens hænger sammen. 

Type 2-diabetes

Den præcise årsag til, at nogle mennesker udvikler insulinresistens (og derefter type 2-diabetes), og andre ikke gør, er stadig uklar. Der er dog visse faktorer, der øger risikoen markant. Disse omfatter: 

• At have arvet visse gener 
• Overvægt eller fedme
• At leve et stillesiddende liv
• At have opbygget for meget fedt omkring organerne, især leveren

Men hvorfor er det sådan?

Forskere er endnu ikke sikre på, hvad der præcist forårsager dette. De mener, at for meget fedt, oxidativ stress (en type celleskade) og/eller højere alder kan forårsage inflammation og dysfunktion i cellerne, hvilket gør cellerne insulinresistente.
 

Hvordan stiller man diagnosen insulinresistens?

Sundhedspersonale tester normalt ikke for eller diagnosticerer insulinresistens som sådan. I stedet tager man prøver og stiller diagnosen prædiabetes (forhøjet blodglukose) eller type 2-diabetes.

Dette gøres oftest med en blodprøve, der måler HbA1c (også kaldet langtidsblodsukker). Der er tale om en blodprøve, der sendes til undersøgelse på et laboratorium.

Alternative blodprøver kan f.eks. være 
Oral Glukosebelastning, hvor man efter en blodglukosemåling drikker en særlig sukkerblanding på tom mave. Blodglukoseniveauet måles i løbet at to timer. Dette kan give værdifuld information om din insulinfølsomhed.

Behandling af insulinresistens

Ud over receptpligtig medicin mod overvægt/fedme, prædiabetes og type 2-diabetes er der forskellige måder at forbedre insulinfølsomheden på. Disse omfatter:

• Fysisk aktivitet. Af mange grunde er regelmæssig motion og fysisk aktivitet det bedste, du kan gøre mod insulinresistens. Motion og bevægelse gør kroppens celler mere følsomme for insulin. Dette hjælper også med at opbygge muskler og dermed danne flere muskelceller, der kan optage glukose. Og endelig hjælper motion med at holde blodglukose inden for målområdet ved at få cellerne til at optage glukose på en måde, der ikke afhænger af insulin.
• Vægttab, hvis du er overvægtig eller lider af fedme. Nogle undersøgelser har vist, at vægttab kan medvirke til at reducere eller endda tilbagerulle insulinresistens.
• God mad. Mad spiller også en rolle, da den kan hjælpe med holde en optimal vægt og dermed indirekte forbedre insulinfølsomheden. Der er ingen dokumenterede diæter, der er bedre mod insulinresistens end andre, men generelt er det godt at skære ned på kalorier og spise en velafbalanceret kost.
• Diabetesmedicin kan hjælpe med at sænke blodglukose ved at forbedre insulinfølsomheden og nedsætte insulinresistens.
• Rygestop, hvis du ryger, da rygning øger risikoen for insulinresistens.
   

At leve med insulinresistens

At bestræbe sig på at leve et aktivt liv, motionere, spise sundt og opretholde en sund vægt er nogle af de bedste ting, du kan gøre for at forbedre din insulinfølsomhed og overvinde insulinresistens.

Tal med din læge eller andet sundhedsfagligt personale, hvis du tror, ​​du er i risiko for insulinresistens, eller hvis du mener, du har symptomer på insulinresistens. Regelmæssige lægetjek, ændringer i levevis samt behandling øger chancerne for at leve et langt liv uden komplikationer.

DIA.DK.411-01-DEC2025