Luk

Hvad søger du efter?

Insulinpumpe: Hvad er det, og hvordan fungerer den?

Insulinpump

Insulin er en central del af behandlingen for mange af de mennesker, der lever med diabetes.  Hvis glukoseniveauet i vid udstrækning er indenfor målområdet, reduceres den generelle risiko for, at der opstår senkomplikationer til diabetes. Det er også vigtigt at forsøge at undgå akutte situationer med for højt eller lavt glukoseniveau. Kontinuerlig glukosemåling med en sensor er ofte en stor hjælp. Med en insulinpumpe kan insulindosis både justeres med høj præcision og i små trin. Det kan være en hjælp og fordel for mange til at kunne holde blodglukose jævnt og inden for målområdet.

De første praktisk anvendelige insulinpumper kom i 1980'erne. I dag er insulinpumper bredt tilgængelige, kompakte og diskrete. Flere og flere mennesker vælger at bruge en insulinpumpe i stedet for at tage deres insulin med pen. Men hvad er en insulinpumpe mere præcist, og hvordan bruger man den?

Hvad er en insulinpumpe?

En insulinpumpe er et teknisk apparat, som bæres udenpå kroppen, der efterligner bugspytkirtlen ved kontinuerligt at pumpe små doser hurtigvirkende insulin ind i kroppen. 

Der findes forskellige typer insulinpumper. Nogle har en slange, der er fastgjort til både kroppen og pumpeenheden. Andre pumper er slangeløse og består af en lille enhed, der sidder fast på kroppen og en tilhørende, separat håndholdt enhed.

En insulinpumpe med slange består af:

1. Insulinpumpedelen 

  • med pumpens mekaniske og elektroniske dele
  • insulinbeholder/reservoir, der kan indeholde 200-300 enheder insulin
  • et display, hvormed brugeren kan foretage forskellige indstillinger af insulindoser, tidspunkter for insulintilførsel mm.

2. En lille teflon- eller stålkanyle, der sidder i underhudsfedtet, hvor insulinet gives 3. En slange, hvorigennem insulin føres fra pumpdelens insulinbeholder via kanylen og ind i kroppen

En insulinpumpe uden slange består af:

1. Pod/lille pumpedel med kanyle og insulinreservoir. Den sættes fast direkte på kroppen 2. Separat håndholdt enhed, hvorpå brugeren for eksempel kan indstille og regulere insulindosis

En insulinpumpe programmeres til at give en kontinuerlig dosis insulin igennem hele døgnet, en såkaldt basalrate. Når man skal spise, eller hvis man har behov for at korrigere et højt glukoseniveau, tager man, ved hjælp af pumpen, den dosis insulin, der er behov for. Det kaldes en bolusdosis, eller bare bolus. Pumpebehandling efterligner kroppens egen måde frigive insulin på.

Er insulinpumpe bedre end injektioner med pen?

Hvad, der er den rette behandlingsmetode for den enkelte person, drøftes og besluttes i samråd med personalet på diabetesklinikken. 

Forskellige mennesker har forskellige behov, og det er vigtigt, at personer med diabetes får adgang til de behandlingsmuligheder, der fungerer bedst for dem i hverdagen. Dette gælder, såvel når man diskuterer behandling med pumpe eller insulinpen, som for valget mellem forskellige insulinpumper eller kontinuerlig glukosemåling. 

Dagens insulinpenne er fleksible og enkelt at håndtere, dog kan pumpebehandling for nogen have visse fordele, der kan være afgørende for at vælge en pumpe frem for penbehandling:

  • Mere jævn insulintilførsel, der bedre svarer til kroppens egen måde at frigive insulin på. 
  • Fører ofte til et mere jævnt glukoseniveau med mindre udsving og færre høje og lave værdier 
  • Mulighed for at justere døgnets basalrate på en mere individuel måde 
  • Kan dosere meget små mængder insulin meget nøjagtigt - især vigtigt for mindre børn, der ofte bruger lave doser og har behov for at kunne finjustere selv de lave doser. 
  • Færre stik. Man sætter en ny pumpekanyle i hver tredje dag i stedet for at stikke sig med insulinpenne mange gange om dagen. Dette kan have stor betydning for personer med nåleskræk. 
  • Diskret og mindre synlig i sociale sammenhænge.

Der kan være mange fordele ved en insulinpumpe. Der er dog også ting, man skal tænke på. Man skal for eksempel vide, hvad man skal gøre, samt medbringe de nødvendige ting, der skal til for at skifte kanyle eller insulin reservoir, hvis der skulle være behov derfor.

Hvordan bruger man en insulinpumpe?

En insulinpumpe med slange er en kompakt enhed, cirka på størrelse med to tændstikæsker. Den er fyldt op med 200-300 enheder hurtigtvirkende insulin og placeret et sted på kroppen i for eksempel tøjet/lommer. Pumper uden slange (podder eller så kaldte “patchpumper”) er mindre end en tændstikæske og sættes fast direkte på kroppen. En pod styres via en håndholdt enhed, mens pumper med slanger normalt styres direkte via pumpeenheden.

Begge pumpetyper har en tynd kanyle, der sidder i underhudsfedtet, og via den leveres insulin kontinuerligt, døgnet rundt. Kanylen skiftes hver anden til tredje dag. Nogle insulinpumper fører automatisk kanylen ind, hvilket gør det endnu mere enkelt og bekvemt.

Pumper med slange og pumper, der ikke er vandtætte, skal kobles fra ved en del aktiviteter, eksempelvis bad og flere sportsgrene.

Basalrate betyder i pumpesammenhæng, at små doser hurtigvirkende insulin regelmæssigt over hele døgnet pumpes ind i kroppen. Derved dækkes kroppens grundlæggende insulinbehov. Basalraten forudindstilles via kontrolenheden. Man kan programmere forskellige rater til forskellige tidspunkter, for eksempel en lavere basalrate om natten end om dagen. 

Ved hvert måltid, eller hvis man har brug for at tage ekstra insulin for at sænke glukose, bruges kontrolenheden til at bestemme og starte dosis. En sådan dosis kaldes bolusdosis/bolus. I de fleste pumper er der en så kaldt bolusberegner. Det er en smart funktion, der kan hjælpe med at udregne forslag til bolus ud fra aktuelle glukoseværdi, hvor mange kulhydrater, man vil spise, og den seneste bolus, pumpen har givet.

Systemerne med insulinpumper er i dag meget avancerede, og der udvikles konstant nye funktioner, der kan være med til at gøre livet med diabetes mere enkelt for brugeren og for nogen give mere frihed. Nogle systemer kan tilsluttes en app i en smartphone. Derved fås yderligere funktioner, der kan lette brugeren.  Automatiske dataoverførsler til analyseprogrammer og diabetesbehandling bliver mere almindelige. 

Uanset hvilket system man bruger, kan moderne insulinpumper hjælpe med at forbedre glukosekontrol og give brugeren både større frihed og uafhængighed.

DIA.DK.080-01-JAN2021-A

Insulinpumpe og CGM

En person med diabetes justerer sine insulindoser på baggrund af sit glukoseniveau. Med kontinuerlig glukosemåling (CGM) får man konstant den aktuelle glukoseværdi samt en trendpil, der viser, om værdien er på vej op eller ned. Det kan være med til at give et bedre overblik og større sikkerhed end at måle blodglukose med et stik i fingeren fra tid til anden.  Ved at kombinere insulinpumpe og CGM kan du opnå en fleksibel, sikker og bekvem løsning, hvor insulin kan doseres efter behov og med meget høj præcision. 

Der findes CGM og pumper, der er selvstændige enheder, men hvis funktioner passer godt i kombination med hinanden. Der er også kombinationer af insulinpumpe og CGM, hvor insulinpumpen styres direkte af glukosemålingerne fra CGM. Dermed er der tale om et selvstyrende og lukket system. 

Systemerne udvikles hurtigt med nye intelligente funktioner. Teknologien har dog stadig sine begrænsninger. Selv når man bruger disse lukkede systemer, skal man huske at tage insulin, når man spiser. Man skal også være i stand til at beregne kulhydratindholdet i måltidet for at få den rigtige insulindosis til maden. 

Kilder:

  1. Ministry of health and long term care-Ontario. Continuous Subcutaneous Insulin Infusion (CSII) Pumps for Type 1 and Type 2 Adult Diabetic Populations. Ontario Health Technology Assessment Series 2009;9(20) ; octobre 2009
  2. Andrew Fry. Insulin delivery device technology 2012: where are we after 90 years? J Diabetes Sci Technol. 2012 Jul 1;6(4):947-53. doi: 10.1177/193229681200600428.
  3. I. Vecchio et al. The discovery of insulin : an importatnt milestone in the history of medecine. Frontiers in Endocrinology 23 octobre 2018
  4. B. Karges et al. Association of Insulin Pump Therapy vs Insulin Injection Therapy With Severe Hypoglycemia, Ketoacidosis, and Glycemic Control Among Children, Adolescents, and Young Adults With Type 1 Diabetes. JAMA 10 octobre 2017 ; 318 (14); 1358-1366
  5. JC. Pickup, B.M., D.Phil. Insulin-Pump Therapy for Type 1 Diabetes Mellitus. NEJM 2012;366:1616-24.
  6. Klemen Dovc, Tadej Battelino. Evolution of Diabetes Technology. Endocrinol Metab Clin North Am. 2020 Mar;49(1):1-18. doi: 10.1016/j.ecl.2019.10.009. Epub 2019 Dec 4.

Om Making Diabetes Easier

Vidensbank og informationskilde om diabetes med fokus på at kunne bidrage positiv til hverdagen med diabetes.

x

Hold dig opdateret med info fra MakingDiabetesEasier

Abonner