Diabetes og fodsundhed: Sådan passer du på dine fødder, når du har diabetes

Hvis du forstår, hvorfor og hvordan diabetes kan påvirke fødderne, vil det være lettere at forebygge komplikationer og hurtigt søge behandling for eventuelle fodproblemer.

Denne artikel forklarer sammenhængen mellem diabetes og fødder. Hvorfor påvirker diabetes fødders sundhed? Og hvordan kan du, som har diabetes, mindske risikoen for fodproblemer ved at passe godt på dine fødder? Læs videre for at finde ud af hvordan.

Diabetes og fodsundhed: hvordan kan diabetes påvirke fødderne?

Diabetes og fodsundhed hænger tæt sammen. Fodproblemer i forbindelse med diabetes kaldes undertiden den diabetiske fod og er en almindelig komplikation til forskellige former for diabetes.

Diabetes kan hovedsageligt give problemer med fødderne på to måder: gennem diabetisk neuropati (nerveskade) og gennem perifer arteriesygdom (en tilstand, der fører til begrænset blodtilførsel til fødderne). Vi gennemgår begge komplikationer mere detaljeret nedenfor.

Diabetisk fod - almindelige diabetesrelaterede fodkomplikationer

Diabetes kan påvirke fødderne på mange forskellige måder. Nogle gange bruges udtrykket "den diabetiske fod" til at beskrive de forskellige tilstande, der kan forårsage problemer med fødderne hos en person med diabetes.

Nogle almindelige fodproblemer, der kan opstå som følge af diabetes, er:

• Diabetisk perifer neuropati (en form for nerveskade)      
• Fodsår - en hudskade, der kan strække sig ned i dybere væv
• Infektioner
• Hård hud og kallositeter på fødderne, som i sidste ende kan forårsage sår
• Tør hud, der kan skalle af eller revne
• Dårlig blodcirkulation
• Koldbrand (gangræn), vævsdød, der kan udvikle sig som følge af dårlig blodcirkulation eller fodsår
• Charcots fod, en sjælden, men alvorlig komplikation, der fører til en deformeret fod

I sjældne og alvorlige tilfælde kan fodproblemer føre til amputationer. De personer, der har størst risiko for at udvikle diabetesrelaterede fodproblemer, er mænd og/eller personer over 60 år.

Hvad forårsager fodproblemer ved diabetes?

Det er primært to komplikationer til diabetes, som kan øge risikoen for fodproblemer:
diabetisk neuropati, en type nerveskade, der kan påvirke følesansen i fødderne, og perifer arteriesygdom, som påvirker blodgennemstrømningen til fødderne.

Nerveskader og fodsundhed

Diabetes kan forårsage neuropati, som er nerveskader på grund af høj blodglukose og andre faktorer ved diabetes. Neuropati er en almindelig langsigtet diabetesrelateret komplikation.

Der findes forskellige typer af diabetisk neuropati, og de fleste påvirker ekstremiteter, så som fødder.

Sensorisk neuropati forårsager tab af følesansen i fødderne, hvilket øger risikoen for skader. Det kan for eksempel være, at du får vabler eller går rundt med en sten i skoen uden at lægge mærke til det. Hos personer med diabetes har huden på fødderne også en tendens til at blive tør og revnet, så hård hud, skader og sko, der ikke passer til foden, kan forårsage fodsår.

Motorisk neuropati påvirker musklerne, hvilket også øger risikoen for fodsår. Ved at ændre fodens trykpunkter opstår der belastning, friktion og i yderste konsekvens sår. 

Autonom neuropati er skader på nerverne, der sender information til kroppens organer og kirtler, hvilket fører til, at man sveder mindre på fødderne. Dette kan så igen forårsage tør og revnet hud eller varme og hævede fødder på grund af øget blodgennemstrømning. Revner i huden kan gøre det lettere for bakterier at forårsage infektioner, sår eller i meget alvorlige tilfælde koldbrand (gangræn).

Læs vores specifikke artikel om diabetisk neuropati for at få mere information om, hvad det er, og hvad du kan gøre for at forebygge det.

Perifer arteriesygdom og fodsundhed

Diabetes øger risikoen for perifer arteriesygdom (PAD), en tilstand, hvor arterierne, der fører til hals, arme, mave, ben eller fødder, gradvist bliver forsnævrede, hvilket igen påvirker blodforsyningen.

PAD er mest almindelig i ben og fødder. Fedtaflejringer (plak) opbygges på indersiden af ​​arterierne i benene, hvilket forhindrer tilstrækkelig blodtilførsel til ben og fødder. 

Risikoen for at udvikle PAD i forbindelse med diabetes er større, hvis blodglukose ikke er inden for målområdet, hos ældre mennesker og hos dem, der har haft diabetes i lang tid. Andre risikofaktorer omfatter:

• Fedme og overvægt
• Rygning
• Fysisk inaktivitet
• Højt kolesterol
• Højt blodtryk
• Hjertesygdom I historikken

PAD (perifer arteriesygdom) kan beskadige vævet i fødderne og hæmme tilførslen af ​​ilt og næringsstoffer til fødderne. Dette kan fremskynde infektioner, forårsage sår, der har svært ved at hele, og kan medføre smerter og gangbesvær. I sjældne og alvorlige tilfælde kan PAD føre til amputationer.

Tegn på fodproblemer

Nerveskader er den primære risikofaktor for fodproblemer. De opdages ikke altid, da de til tider slet ikke giver symptomer.

Symptomer i fødderne, som nerveskader kan forårsage:

• Prikkende, brændende eller snurrende fornemmelse eller smerte, der kan føles som et elektrisk stød
• Stikkende smerte
• Meget stærke smerter eller smerter ved let berøring (allodyni)
• Unormal følelse af varme eller kulde
• Vedvarende kramper
• Manglende evne til at mærke berøring eller vibrationer
• Følelsesløshed fra tæerne op ad benet

Andre tegn på diabetiske fodproblemer:

• Foden er varm, hævet eller rød
• Kramper eller smerter i dine lægge, der forhindrer dig i at gå
• Fødderne sveder ikke tilstrækkeligt
• Tør hud eller revner
• Sår, snitsår og vabler, især dem, der ikke heler
• Hård hud og ligtorne

Hvis du har diabetes og ser eller mærker tegn eller symptomer på fodproblemer, skal du kontakte din læge og/eller dit diabetesteam.

Pas på dine fødder, når du har diabetes

Når du har diabetes, er det vigtigt for dig at passe godt på dine fødder. Du kan forebygge alvorlige komplikationer ved at passe på din fodsundhed.

Nogle anbefalinger om fodpleje til personer med diabetes:

• Hav en god fodhygiejne: Vask og tør dine fødder grundigt hver dag, klip dine negle lige over og fil dem, så de ikke har skarpe kanter.
• Undgå fodbad, da det kan udtørre huden yderligere
• Tal med din behandler om, hvordan du forebygger eller håndterer hård hud. 
• Smør dine fødder med uparfumeret fodcreme, dog ikke mellem tæerne, da det kan føre til infektion.
• Gå gerne ture og bevæg tæerne for at forbedre blodcirkulationen i fødderne, men sørg for at have behagelige sko på og tjek, at du ikke har sår på fødderne.
• Hvis du ryger, så stop med det. Rygestop kan forbedre blodcirkulationen i dine ben og fødder. Det vil desuden gøre det lettere for dig at gå.
• Inden du tager dine sko på, skal du tjekke, at der ikke er f.eks småsten eller andre ting i dem, der kan forårsage ubehag eller skade.
• Brug sko både indendørs og udendørs. Beskyt fødderne ved at undgå at gå barfodet.
• Tjek dine fødder dagligt for tegn på de ovenfor beskrevne fodproblemer. Tal med dit diabetesteam eller en læge, hvis du oplever nogen af ​​problemerne.

Det er vigtigt med regelmæssige tjek

Hvis du har diabetes, anbefales du få dine fødder vurderet og tjekket årligt. Herudfra vurderes samtidig, hvor ofte, du evt. derudover anbefales at konsultere en statsautoriseret fodterapeut.

Det er desuden din behandlers opgave at forklare, hvor vigtigt det er at holde din blodglukose inden for dit målområde, og forklare dig, hvordan du tjekker dine fødder dagligt for at undgå sår, skader eller irriteret hud.

Hvornår skal man henvende sig til en læge/behandler?

Hos personer med diabetes kan selv mindre problemer som ligtorne og hård hud (callositeter) udvikle sig til fodsår og føre til komplikationer. I de fleste tilfælde er alvorlige fodproblemer dog lette at forebygge. Hvis du opdager tegn på diabetesrelaterede fodproblemer, er det bedst at kontakte en behandler med det samme.

Hvilken behandling, du får, afhænger af problemets karakter og alvor. Hvis du for eksempel har et sår, kan du have brug for at blive behandlet af en læge eller en fodterapeut på en diabetesklinik eller et hospital, få foretaget nogle undersøgelser og muligvis få ordineret antibiotika.

Diabetiske fodproblemer kan være alvorlige, men de kan også i vid udstrækning forebygges. Følg anbefalingerne i artiklen, sørg for at få dine fødder tjekket mindst én gang om året, og lær selv at undersøge dine fødder dagligt for at opdage tegn på problemer. Hvis du får fodsår, så husk, at de godt kan hele med den rette pleje og behandling.

DIA.DK.393-01-DEC2025