Behandling af hyperglykæmi

Hvis du har fået stillet diagnosen diabetes, har du måske hørt om hyperglykæmi - høj blodglukose eller højt blodsukker.

Du har måske lært om årsagerne til og symptomerne på hyperglykæmi, eller sundhedspersonalet kan have lært dig, hvordan du kontrollerer, om din blodglukose er høj.

I denne artikel vil vi beskrive, hvordan du kan behandle hyperglykæmi, idet du har opdaget det, give eksempler på nogle situationer, hvor du kan have brug for hjælp til at behandle høj blodglukose, og forklare, hvordan du mindsker risikoen for, at det gentager sig.

At diagnosticere hyperglykæmi

For at kunne diagnosticere og behandle hyperglykæmi må du først lære at genkende symptomerne på, at din blodglukose måske er høj. Du får måske ikke de samme symptomer, som andre, så du skal lære, hvordan et tilfælde med hyperglykæmi føles for dig.

Læg mærke til symptomerne

Det første skridt hen mod at opdage hyperglykæmi er at lægge mærke til de symptomer, du får på, at din blodglukose er høj.

Tegn på hyperglykæmi kan være:

• At være ekstremt tørstig
• At tisse meget
• At føle sig meget træt

Efterhånden som hyperglykæmi forværres og bliver mere alvorlig, kan der også være ændringer i din mentale tilstand; du kan føle dig apatisk og have koncentrations- eller synsproblemer.

Hvis du skulle komme i en kritisk tilstand forårsaget af høj blodglukose, kaldet diabetisk ketoacidose (DKA), kan du også få kvalme eller kaste op, få ondt i maven eller begynde at trække vejret hurtigt.

Tjek din blodglukose

Det næste skridt, hvis du tror, ​​at din blodglukose er høj, er at tjekke den.

Mange bruger en kapillær blodglukosemåler til at måle glukoseindholdet i en bloddråbe, som man får frem ved hjælp af et lille stik i fingeren. Dette kaldes "kapillær blodglukosemåling" eller kapillær BGM. Sundhedspersonale har muligvis forklaret, hvordan det virker. Regelmæssig måling af blodglukose er en af ​​hjørnestenene i diabetesbehandlingen. Du har for eksempel brug for at vide, hvad din blodglukose er, for at kunne beslutte din insulindosis i forhold til den mad, du skal spise.

I dag er det mere og mere almindeligt, at personer med diabetes også bruger kontinuerlige glukosemålere (CGM) til at måle deres glukoseniveauer. CGM-systemet måler glukoseniveauet i hudens interstitielle væske (væsken, der omgiver cellerne) via en sensor med en sender fastgjort til f.eks. armen. I dag findes der to typer. Én type CGM, der kontinuerlig viser dit glukoseniveau – på modtager, mobilapp, smartwatch eller pumpe – den kan have forskellige typer advarsler, der kan skræddersyes til dine behov og grunde til problemer med høj eller lav glukose. Den anden type viser dig, hvad dit glukoseniveau er, når du scanner CGM-senderen med en scanner eller mobiltelefon og kan advare dig, når glukoseniveauet er for lavt eller for højt.

En anden metode til at måle blodglukose, som du måske har hørt om, er HbA1c. Det er en blodprøve, der tages på et laboratorium, hos praktiserende læger eller på en diabetesklinik. Sundhedspersonalet har muligvis talt med dig om denne test, eller du kan have afgivet en blodprøve til dette ved et diabetestjek.

HbA1c-testen måler dog ikke det samme som en kapillær blodglukosetest eller en CGM – den bruges til at se på dit langsigtede blodglukoseniveau. Din HbA1c er et mål for, hvordan dit gennemsnitlige blodglukoseniveau har været i løbet af de seneste cirka tre måneder. I modsætning til blodglukosemåleren og CGM viser en HbA1c-test ikke, hvad din blodglukose er i øjeblikket.

Behandling af hyperglykæmi

For personer med type 1-diabetes kan episoder med hyperglykæmi forekomme hver dag. Dette kan skyldes en række forskellige ting. For eksempel at du ikke har taget nok insulin (du har muligvis glemt at tage en dosis, eller den givne insulindosis matcher ikke dit kulhydratindtag). Andre faktorer kan også føre til høj blodglukose, såsom stress, sygdom eller højintens motion. 

Selvom dette kan være frustrerende, skaber det sjældent en medicinsk nødsituation.

Sådan sænker du blodglukose når du har type 1-diabetes

Oftest behandles høj blodglukose med insulin. Dit sundhedsfaglige team vil tale med dig om, hvad der for dig regnes som høj og lav blodglukose, så du kender dit målområde.

Når du tager insulin, er der to typer doser, du kan tage - basal og bolus.

Basaldosis dækker dit basale insulinbehov. Hvis du selv injicerer insulin, vil du sandsynligvis indgive dette en eller to gange om dagen med en langtidsvirkende insulintype. Hvis du bruger en insulinpumpe, er din basaldosis den hurtigtvirkende insulin, som pumpen giver dig kontinuerligt døgnet rundt i en programmeret mængde og hastighed.

En anden type dosis kaldes en bolusdosis. Bolusdosis er det, du giver dig selv for at imødegå ændringer i din blodglukose som følge af madindtag. Den kan også bruges til at sænke din blodglukose, hvis denne er over målområdet. Hvis du selv injicerer insulin, er det sandsynligt, at du tager din bolusdosis med en insulinpen, der indeholder hurtigtvirkende insulin. Hvis du bruger en insulinpumpe, kan bolus gives med en dosis hurtigtvirkende insulin fra din pumpe.

Behandling af hyperglykæmi

Hvis du har høj blodglukose - hyperglykæmi - skal du først og fremmest tage insulin.

Din læge eller dit diabetesteam bør forklare dig, hvilken korrektionsfaktor, der gælder for dig - dvs. mængden af ​​insulin du skal bruge for at sænke din blodglukose.

Hvis du bruger en sprøjte eller insulinpen til at tage insulin med, og din blodglukose ikke har ændret sig inden for to timer, kan du som regel tage en korrektionsdosis mere. Drøft med dit diabetesteam, hvad der vil være bedst for dig.

Det er vigtigt ikke at tage for mange eller for hyppige doser insulin, da dette kan føre til hypoglykæmi – lav blodglukose. Det kan være nyttigt at huske, at insulin begynder at virke efter 20 til 30 minutter og fortsætter med at have en effekt i 4 til 5 timer.

Når du har høj blodglukose, bør du drikke meget vand eller andre drikke uden kulhydrat.

Søg hjælp, kontakt lægevagten eller dit diabetesteam, hvis din blodglukose bliver ved med at være for høj på trods af, at du har taget insulin.

Det skal man gøre efter et tilfælde med hyperglykæmi

Efter at have haft forhøjet blodglukose, kan det være nødvendigt at foretage sig nogle ting.

For at sikre, at behandlingen af ​​dit høje blodglukoseniveau har haft effekt, kan du have behov for at tjekke din blodglukose oftere, end du ellers gør.

Du skal måske tage stilling til, om dine insulindoser skal justeres. Ved næste konsultation med dit sundhedsfaglige team kan I sammen drøfte dette eller tidspunkter for, hvornår du tager insulin, eller hvilken type insulin du tager.

Som altid, hvis du har spørgsmål om dit blodglukoseniveau, insulindoser eller den type insulin, du tager, bør du diskutere dette med dit diabetesteam.

Akut behandling af hyperglykæmi

Der er to vigtige diabetiske nødsituationer forbundet med høj blodglukose - diabetisk ketoacidose (DKA) og hyperosmolær hyperglykæmisk tilstand (HHS).

Ved begge tilstande har man høj blodglukose og er dehydreret. Tilstandene behandles til dels på samme måde, selvom behandlingerne kan gives med forskellige hastigheder:

• Væske. Gives normalt via et drop i en blodåre. Det gives for at vende den alvorlige dehydrering, som begge tilstande kan forårsage
• Insulin. Kan gives i en blodåre som et drop, der løber med en fastsat hastighed. Insulindrop hjælper med at bringe blodglukose ned på mere normale niveauer
• Elektrolyterstatning. Som en del af disse syndromer kan niveauet af visse stoffer i dit blod blive unormalt. Du kan få drop, der indeholder elektrolytter, såsom kalium, indtil dine niveauer er normale

Hvis du føler dig utilpas, især hvis du har målt dine ketoner og ser, at de er forhøjede, bør du søge akut lægehjælp.

Sådan forebygger man hyperglykæmi

Hvis du har haft høj blodglukose gentagne gange, eller hvis du har modtaget akut behandling for forhøjet blodglukose, kan det være godt at tale med dit sundhedsfaglige team om forskellige måder at fastholde din blodglukose i målområdet.

Sammen kan I drøfte og overveje, hvad der gør, at blodglukose ofte stiger over målområdet. Måske opdager I en barriere, der gør, at din diabetesbehandling ikke fungerer optimalt. Hvis du tager medicinen korrekt, men du stadig oplever hyperglykæmi, kan dit team foreslå, at du ændrer noget i din medicin for at gøre det lettere for dig at regulere dit blodglukoseniveau.

Undersøgelser har vist, at personer, der oftere når målområdet for blodglukose:

• Måler blodglukose oftere
• Misser sjældnere en insulindosis
• Tager bolusdoser før et måltid, frem for at tage dem under eller efter et måltid
• Dyrker oftere motion

Hvis du tror, ​​at dine tilfælde med hyperglykæmi kan skyldes problemer med at måle din blodglukose, så tal med dit sundhedsfaglige team om en mere passende metode til at kontrollere dit blodglukoseniveau.

Hyperglykæmi, høj blodglukose eller højt blodsukker, kan føre til kortsigtede og langsigtede diabetesrelaterede komplikationer. Med tiden kan du lære at genkende de tidlige tegn på hyperglykæmi.

Ved at kende dine mål for blodglukose og med hjælp fra dit sundhedsfaglige team er der skridt, du kan tage for at forhindre hyperglykæmi og nedsætte risikoen for, at det sker igen.

Approval no. DIA.DK.248-01-NOV2023