Type 1-diabetes hos børn

Type 1-diabetes er den hyppigste metaboliske sygdom blandt børn og unge, og den stiger over hele verden. Den blev tidligere kaldt børnediabetes, men det er vildledende, fordi man kan få type 1-diabetes i alle aldre.

Type 1-diabetes er en kronisk sygdom, som skyldes, at de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen nedbrydes af kroppens eget immunsystem. Insulin gør, at kroppens celler kan optage glukose (sukker) fra blodet. Når der mangler insulin, forbliver glukosen i blodet og forårsager forhøjede glukoseniveauer. For at kunne regulere glukoseniveauerne hos personer med type 1-diabetes, er der behov for at tilføre insulin udefra.

Tidligere var insulinbehandling forbundet med store begrænsninger i levevis, både for berørte børn og deres pårørende. Men med avanceret teknologi og nutidens effektive behandlingsmetoder kan børn med type1-diabetes leve et godt og velfungerende liv hvor diabetes har en mere  begrænset indflydelse på deres generelle helbred og velvære.

Symptomer hos børn

Når kroppens celler ikke kan optage glukose fra blodet, opstår der et overskud af glukose i blodbanen såkaldt hyperglykæmi. Dette glukoseoverskud bliver i stedet transporteret ud via urinen og trækker store mængder væske med sig på grund af osmose. De tydeligste tegn på type 1-diabetes hos børn er, at de tisser meget og hyppigt, og dermed bliver de meget tørstige.

Symptomerne optræder oftest i de tidlige stadier af sygdomen, og de mest almindelige symptomer er, at børn: 

• Tisser oftere og mere, selv om natten.
• Er meget tørstige.
• Taber sig. Vægttabet er ofte betydeligt. 
• Er trætte og matte.
• Har en følelse af sygdom eller ondt i maven. Nogle gange kaster barnet også op.
• Oplever sløret syn.
• Kan få svampeinfektioner i munden og/eller underlivet.

Det kan være svært for forældre at koble disse symptomer sammen med netop diabetes, fordi symptomerne let kan forveksles med mange andre almindelige lidelser hos børn, såsom urinvejsinfektioner (eksempelvis blærebetændelse) eller andre børnesygdomme. Symptomerne udvikler sig ofte i løbet af et par dage til et par uger. Små børn kan få alvorlige symptomer allerede efter blot et par døgn. Det er almindeligt, at barnet har fået en infektion et par uger, før sygdommen bryder ud. Kontakt altid lægen, hvis du mistænker, at dit barn har fået type 1-diabetes. 

Den gennemsnitlige tid fra symptomer opstår, indtil lægen stiller diagnosen, er omkring to uger. Hvis diagnose og behandling forsinkes, er der risiko for diabetisk ketoacidose, som er en livstruende komplikation til hyperglykæmi, og som kan have betydelige konsekvenser for helbredet på lang sigt.

Diagnosticering af type 1-diabetes hos børn

Simple blodprøver kan vise, om glukosenieauet er højere end normalt. Ved at sammenligne forskellige værdier kan man konstatere eventuel insulinmangel og stille diagnosen type 1-diabetes.
Når diagnosen type 1-diabetes er stillet, behandles barnet af et specialiseret diabetesteam. Jo tidligere barnet kommer i behandling hos et sådant team, og den rette behandling startes, jo mindre er risikoen for komplikationer. 

Behandling af type 1-diabetes hos børn

Et barn med type 1-diabetes har behov for livslang insulinbehandling og daglige målinger af glukoseniveauet.

Insulin

Insulindosis beregnes individuelt og baseres på indtaget af kulhydrater, fysisk aktivitet og blodglukoseniveauet. Insulinet tilføres kroppen enten ved gentagne daglige injektioner eller ved kontinuerlig tilførsel med insulinpumpe. Selv om dette måske kan lyde overvældende – både for barnet og forældrene – er nutidens metoder designet til at medføre mindst muligt ubehag. Insulinpenne giver og insulinpumpen sidder fast på kroppen og. 

Måling af glukoseniveauer

For børn og unge gælder – ligesom for voksne, at det er yderst relevant at måle glukoseniveauet flere gange dagligt. På den måde er det muligt at have mest mulig kontrol over diabetes både på den korte og på den lange bane og dermed samtidig mindske risikoen for senere komplikationer til diabetes. 

Glukoseniveauet kan måles på forskellige måder, for eksempel med et blodsukkerapperat med teststrimler (som tilsættes en bloddråbe fra et stik i fingeren). En metode, som også giver mere pålidelige målinger, er kontinuerlig glukosemåling (CGM). Med kontinuerlig måling kan glukoseniveauet følges i realtid, og insulindoser kan gives med større præcision.

DIA.DK.079-01-JAN2021-F