Diagnosticering af type 2-diabetes

Type 2-diabetes er en kompleks tilstand, der forårsager høj blodglukose (også kendt som hyperglykæmi) over tid. Hvis det ikke behandles, kan det forårsage alvorlige helbredsproblemer.

Derfor er regelmæssige diabeteskontroller vigtige – selvom du ikke oplever nogen symptomer. Tidlig opdagelse af forhøjede blodglukoseniveauer, via simple blodprøver, kan gøre en stor forskel i at forebygge langsigtede komplikationer relateret til diabetes.

I denne artikel gennemgår vi de forskellige blodprøver, der bruges til at stille diagnosen type 2-diabetes, hvem der bør overveje at blive undersøgt, hvilke symptomer man skal være opmærksom på, og hvordan tidlig diagnose og behandling kan hjælpe med at forebygge komplikationer.

Hvorfor er det vigtigt at blive undersøgt for type 2-diabetes?

Diabetes rammer hundreder af millioner voksne verden rundt, især mennesker over 40 år.
Ifølge IDF (International Diabetes Federation) forbliver op mod halvdelen af ​​alle mennesker med type 2-diabetes u-diagnosticerede og er derfor i risiko for at udvikle diabetesrelaterede komplikationer, før de overhovedet er blevet undersøgt for sygdommen.
Derfor anbefaler de fleste internationale retningslinjer, at personer over 40–45 år bør screenes for type 2-diabetes, uanset om de har risikofaktorer for diabetes eller ej.

Riskfaktorer for type 2-diabetes

Nogle mennesker har øget risiko for at udvikle type 2-diabetes. Hvis du har mindst to af følgende risikofaktorer, kan du have gavn af et årligt diabetestjek, uanset alder:

• Type 2-diabetes i familien
• Overvægt eller fedme
• Forhøjet blodtryk
• Får antipsykotisk medicin
• Et stillesiddende liv
• Har haft svangerskabsdiabetes
• Hjertesygdom
• Forhøjet kolesterol eller triglyceridniveau (en type fedt i blodbanen)

Tidlig diagnosering af type 2-diabetes kan hjælpe dig med at håndtere forhøjet blodglukose (hyperglykæmi) via ændret levevis eller behandling.

Symptomer på type 2-diabetes 

Din læge kan også ordinere måling af blodglukose, hvis du har f.eks. følgende symptomer på type 2-diabetes:

• Øget tørst
• Træthed og svaghed
• Hyppig vandladning
• Sløret syn
• Utilsigtet vægttab
• Langsomt helende sår
• Følelsesløshed
• Snurren

Mulige komplikationer ved type 2-diabetes

Hvis diabetes ikke behandles, kan det føre til en række komplikationer, bl.a.:

• Perioder med meget høje blodglukoseniveauer 
• Retinopati (en tilstand, hvor høj blodglukose beskadiger øjets nethinde), og i de mest alvorlige tilfælde blindhed
• Kronisk nyresygdom, og i de mest alvorlige tilfælde nyresvigt
• Hjerte-kar-sygdomme, såsom apopleksi eller hjerteanfald
• Karsygdom (skader på dine arterier), såsom perifer arteriesygdom
• Amputation af lemmer

De fleste af disse langsigtede diabetesrelaterede komplikationer kan dog forebygges ved at opdage og behandle dem hurtig og relevant.

Blodprøve til diagnosticering af type 2-diabetes

Diagnosen type 2-diabetes stilles som oftest på baggrund af måling af HbA1c, også kaldet langtidsblodsukker. Der er tale om en blodprøve, der sendes til undersøgelse på et laboratorium.

Andre blodprøver for diabetes kan omfatte:

• Fastende blodglukose
• Tilfældigt målt blodglukose
• Oral Glukosebelastning

Diagnosen skal altid bekræftes ved fornyet måling og altid med samme diagnostiske test, som blev brugt første gang.

I helt særlige tilfælde kan man måle C-Peptid. 

HbA1c-måling 

En HbA1c-måling via en blodprøve viser patientens gennemsnitlige blodglukoseniveau i løbet af de seneste 2–3 måneder. Det hjælper med at identificere langvarig hyperglykæmi og, i bekræftede tilfælde, afgøre, om blodglukoseniveauet forbedres eller forværres. 

HbA1c-værdien kan påvirkes af flere faktorer, herunder anæmi (blodmangel), graviditet, nyresvigt og visse typer medicin – alle disse kan enten sænke eller hæve HbA1c-niveauet. Der er behov for yderligere blodprøver for at bekræfte diagnosen type 2-diabetes.

Fastende blodglukosemåling

En fastende blodglukosemåling betyder, at man tager en blodprøve, efter at personen ikke har spist eller drukket i mindst 8 timer (fasteperiode kan variere).  Formålet er at tjekke, om blodglukoseniveauet er højt, uden at personen har spist eller drukket noget, og dermed opdage eventuel type 2-diabetes.

Tilfældigt målt blodglukose

En tilfældig blodglukosemåling betyder, at en måling tages på et hvilket som helst tidspunkt på dagen. Det hjælper med at måle blodsukkerniveauet uden at tage hensyn til, hvornår en person sidst har spist eller drukket.

Oral Glukosebelastning (Oral Glucose Tolerance Test - OGTT)

Den orale glukosebelastning måler glukoseniveauet i blodet hen over et par timer. Den udføres om morgenen efter 8–12 timers faste. Først tages en blodglukosemåling via en blodprøve fra finger eller øre, derefter indtages 75 gram flydende glukose. To timer senere tages endnu en blodprøve, og hvis den viser et blodglukoseniveau over visse grænser, kan det være tegn på diabetes.

C-peptid-måling

Diagnosticering af type 2-diabetes kan i sjældne tilfælde omfatte måling af C-peptidniveauet (for at bestemme niveauet af kroppens egen insulinproduktion), især hvis din læge ønsker at sikre sig, at der ikke er tale om en anden form for diabetes end type 2-diabetes.

Niveauet af C-peptid er ofte højere end normalområdet ved debut af type 2-diabetes og falder siden efterhånden som sygdommen skrider frem. 

Efter diagnosticering af type 2-diabetes 

Type 2-diabetes er en kompleks tilstand, der kan påvirke forskellige mennesker på mange forskellige måder. Det er også en livslang tilstand, der kræver løbende behandling og kontrol. Hvis du får stillet diagnosen type 2-diabetes, så husk, at du med den rette behandling og pleje og mulige ændringer i levevis kan fortsætte med at nyde en høj livskvalitet og forebygge langsigtede diabetesrelaterede komplikationer. 

Får du stillet diagnosen type 2-diabetes, vil du og dit behandlerteam udarbejde en personlig behandlingsplan, der sandsynligvis vil omfatte ændringer i kost og livsstil, vejledning om regelmæssig fysisk aktivitet, din vægt og medicin.

Du og dine behandlere vil samarbejde om at skræddersy valget af behandlinger, medicin og teknologi til dine behov og din kunnen for at opnå den bedst mulige blodglukosebalance. Ved selv at måle din blodglukose regelmæssigt, ved du, om du holder sygdommen i skak. Til det findes forskellige målemetoder, enten med fingerprik og en såkaldt blodglukosemåler/et blodsukkerapparat eller en kontinuerlig glukosemåler (CGM) med en sensor, der oftest sidder på armen. Kontinuerlige glukosemålere bliver stadig mere almindelige og giver brugeren et unikt indblik i, hvordan og hvad der påvirker blodglukosebalancen, hvorved man kan få en bedre forståelse af sygdommen og hvad, der kan gøres for at forbedre glukoseniveauet.

Det er vigtigt at blive undersøgt for diabetes, selvom du ikke har nogen symptomer, fordi tidlig diagnose kan reducere risikoen for langsigtede diabetesrelaterede komplikationer. Blodprøverne beskrevet i denne artikel er pålidelige muligheder til diagnosticering af type 2-diabetes. Kontakt din læge, hvis du har symptomer på diabetes og/eller risikofaktorer og ønsker at blive undersøgt for, om du har type 2-diabetes.
 

DIA.DK.390-01-SEP2025