Luk

Hvad søger du efter?

Ordliste og begreber om diabetes

Klik på et af bogstaverne nedenfor for at gå til siden med ord eller udtryk, der begynder med dette bogstav.

DIA.DK.085-001-JAN2021_MDE Glossary

A

Adipositas
Fedme. Defineres ofte som BMI højere end 30.
Autoantistoffer
Antistoffer, som kroppen danner mod sit eget væv.
Autoimmun sygdom
Sygdom, som skyldes, at kroppens immunsystem danner antistoffer mod kroppens eget væv.

B

BMI
/Kropsmasseindeks: Body Mass Index (BMI) er en måling, der bruges til at indikere normalvægt, overvægt eller undervægt.
Bariatrisk
(kirurgi) Kaldes også fedmekirurgi. Operation i mave-tarmkanalen for at reducere vægten ved svær overvægt
Basinsulin
Langtidsvirkende insulin, som skal dække kroppens grundlæggende insulinbehov og holde glukoseniveauet jævnt mellem måltiderne og om natten. Tages som regel en eller to gange om dagen.
Betaceller
En type celler, der findes i de Langerhanske øer i bugspytkirtlen. Betacellerne producerer kroppens insulin.
Blodglukose
Mængden af glukose i blodet. Måles i enheden mmol/l (millimol per liter). Kaldes også blodsukker.
Blodglukoseniveau
Mængden af glukose i blodet. Måles i enheden mmol/l (millimol per liter). Kaldes også blodsukker.
Blodtryk
Det cirkulerende blods tryk mod blodårernes vægge. Blodtrykket angives som to værdier: Det systoliske (den højeste værdi) angiver trykket, der opstår, når hjertet trækker sig sammen (dvs. når hjertet pumper blodet ud). Det diastoliske (den laveste værdi) angiver trykket, der opstår, når hjertet hviler sig og fyldes med blod inden næste sammentrækning. I Danmark angives blodtrykket i enheden mmHg (millimeter kviksølv).
Bolus
En dosis hurtigtvirkende insulin, som tages sammen med mad. Dermed søger man at imødegå en forventet stigning i blodglukose efter måltidet. Man kan også tage en bolus for at bringe et for højt glukoseniveau ned. Dette kaldes for en korrektionsbolus.
Bolusdosis
En dosis hurtigtvirkende insulin, som tages sammen med mad. Dermed søger man at imødegå en forventet stigning i blodglukose efter måltidet. Man kan også tage en bolus for at bringe et for højt glukoseniveau ned. Dette kaldes for en korrektionsbolus.
Bugspytkirtel
Se Pankreas.

C

C-peptid-måling
C-peptid er et biprodukt, der opstår under kroppens produktion af insulin. Ved at måle mængden af ​​C-peptid i blodet får man et indirekte mål for insulinproduktionen. Det kan bruges i forbindelse med, at man stiller diagnosen type 1-diabetes.
CGM
er systemer til kontinuerlig overvågning af glukoseniveauer. En tynd sensortråd indsættes lige under huden. Sensoren måler kontinuerligt glukoseindholdet i væsken i underhudsfedtet. Værdierne sendes trådløst til en modtager eller en app i mobiltelefonen. Her kan man se sensorglukoseværdierne, tendenspile og en kurve. Det er også muligt at aktivere advarselsfunktioner som en hjælp til at holde glukoseværdien inden for målområdet.
Continuous glucose monitor (CGM)
er systemer til kontinuerlig overvågning af glukoseniveauer. En tynd sensortråd indsættes lige under huden. Sensoren måler kontinuerligt glukoseindholdet i væsken i underhudsfedtet. Værdierne sendes trådløst til en modtager eller en app i mobiltelefonen. Her kan man se sensorglukoseværdierne, tendenspile og en kurve. Det er også muligt at aktivere advarselsfunktioner som en hjælp til at holde glukoseværdien inden for målområdet.

D

Diabetolog
Speciallæge med særlig viden indenfor diabetes.
Dosistitrering
Gradvis øgning af et lægemiddels dosis. Man vurderer fortløbende patientens reaktion på øgningen for dermed at nå den optimale dosis.

E

Encapsulated islet cells
En teknik, hvor man indkapsler ø-celler eller Langerhanske øer for dernæst at kunne føre dem ind i kroppen som behandling ved type 1-diabetes.
Endokrinolog
Speciallæge i hormonsygdomme. Diabetes er en endokrinologisk sygdom.
Erektil dysfunktion
(ED) En mands manglende evne til at få eller opretholde en tilstrækkelig rejsning til at kunne gennemføre samleje (også kaldet impotens).

F

Farmaceut
Er uddannet inden for fremstilling, produktion og udvikling af lægemidler. På apoteker er de for eksempel ansvarlige for at håndtere og udlevere medicin.
Fastende plasmaglukose
(FPG-måling) Måling af blodglukose efter mindst 8 timers faste. Kan bruges, når man stiller diagnosen diabetes og eventuelt som et redskab til justering af diabetesbehandlingen.
Fingerprik
(blodprøve) En metode, hvor man med en nål (eller lancet) stikker hul i en finger for at frembringe en bloddråbe til en blodglukosemåling.
Flash Glucose Monitor
(FGM) System til måling af glukoseværdier. En skanner (eller mobiltelefon) føres over sensoren og aflæser aktuelle sensorglukoseværdi, som vises sammen med en tendenspil og nogle timers historik.
Fodterapeut
En statsautoriseret sundhedsfaglig terapeut, der arbejder med både at behandle og forebygge problemer med fødderne.

G

GAD-antistof måling
Måling for at påvise GAD-antistoffer - et af de antistoffer, som retter sig mod de insulinproducerende betaceller, og som er en vigtig markør for type 1-diabetes. GAD er en forkortelse af glutamatdecarboxylase.
Genetisk risiko
Risikoen (sandsynligheden) for at være arveligt disponeret for en sygdom, for at udvikle en arvelig sygdom eller for at videreføre dispositioner til arvelige sygdomme.
Genetiske (arvelige) faktorer
når risikofaktorer for sygdom hænger sammen med din familiemæssige baggrund.
Genital kløe
se Kløe/svie ved skeden.
Glukose
(blodglukose) Fra græsk sød. Glukose er en simpel sukkerart (monosaccharid), der dannes, når kroppen nedbryder kulhydrater. Glukose i blodet kaldes blodglukose eller blodsukker.
Glukosebelastning
Se Oral glukosetolerancetest.
Glukosetolerancetest
Se Oral glukosetolerancetest.
Glykæmisk kontrol
Kontrollen over blodglukoseniveauet. Ofte set over en tidsperiode.

H

HbA1c-måling
HbA1c er en langtidsmåling af blodglukose og måler, hvor meget glukose der er bundet til hæmoglobinet i de røde blodlegemer. Jo højere blodglukose har været, jo mere glukose er bundet til hæmoglobinet. De røde blodlegemer har normalt en levetid på ca. 120 dage. Det har betydning for, at man med HbA1c-værdien får et mål for, hvordan blodglukose har været i løbet af de seneste par måneder.
Hemoglobin
(Hb) Et protein, der binder ilt til sig i de røde blodlegemer. Hæmoglobins funktion er at transportere ilt rundt til kroppens væv.
Hjertebanken
Oplevelsen af hurtigere eller kraftigere hjerteslag end vanligt.
Hjerteinfarkt
Når dele af hjertet enten ikke forsynes eller forsynes med for lidt ilt. Opstår på grund af nedsat blodgennemstrømning i hjertets kranspulsårer og er ofte forårsaget af fedtaflejringer i blodkarrene (åreforkalkning).
Hormon
Signalstoffer, som kroppen danner for at regulere celle- og organfunktioner. Hormoner transporteres via blodet og fungerer som budbringere mellem celler eller organer.
Hyperglykæmi
Højt blodglukose. Medicinsk tilstand med for højt glukoseniveau i blodet.
Hypoglykæmi
Lavt blodglukose. Medicinsk tilstand med for lavt glukoseniveau i blodet.

I

Immunsystem
Forsvarssystemer, der beskytter kroppen mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer såsom virus, bakterier og parasitter. Lymfeknuder og hvide blodlegemer er en del af immunsystemet.
Infusion
Indsprøjtning af et flydende præparat i underhuden kan også være i en blodåre eller i tarmen.
Insulin
Et livsvigtigt hormon, der produceres af betaceller i de Langerhanske øer i bugspytkirtlen. Insulin gør, at cellerne kan optage energi i form af glukose fra blodet og kontrollerer dermed også kroppens blodglukoseniveau.
Insulinfølsomhed
Angiver, hvor meget blodglukoseniveauet falder for hver enhed insulin, der tilføres. Nogle gange kaldet ISF, insulin sensitivity factor. Begrebet insulinfølsomhed bruges også til at beskrive, hvor godt kroppens celler generelt reagere på insulin.
Insulinom
Tumor i bugspytkirtlen (ofte godartet). Tumors celler kan producere store mængder insulin uden at blive påvirket af kroppens normale insulinregulerende mekanismer.
Insulinpen
En type sprøjte, der er udviklet for, at mennesker med diabetes nemt og sikkert kan tage insulin som injektion.
Insulinpumpe
Medicinsk udstyr til kontinuerlig og meget præcis tilførsel af insulin. Pumpen består af en pumpeenhed, en insulinbeholder og en tynd kanyle. Det findes flere forskellige varianter af insulinpumper, for eksempel med eller uden slanger. Pumpen programmeres til at give en individuel og kontinuerlig insulintilførsel, som dækker kroppens basale behov. Indstillingerne kan ændres midlertidigt. Ved måltider, eller hvis man har høj blodglukose, der skal korrigeres, tager man en bolus med pumpen, dvs. en ekstra dosis insulin.
Insulinresistens
En tilstand, hvor kroppens celler ikke reagerer normalt på insulin. I første omgang fører det til, at insulinproduktionen - som kompensation - øges. På sigt er kompensationen utilstrækkelig, hvilket fører til nedsat glukoseoptagelse i kroppens celler. Derved kan insulinresistens medføre symptomer svarende til insulinmangel, selvom insulinniveauerne er normale eller eventuelt forhøjede.
Interstitielvæske
Væske mellem cellerne i kroppens (bløde) væv. Interstitielvæsken hjælper med at transportere næringsstoffer og ilt til cellerne og til at transportere affaldsstoffer væk.

K

KAT
(Kognitiv adfærdsterapi) En form for samtaleterapi, der sigter på at ændre adfærd og tankemønstre for dermed at reducere oplevede psykologiske problemer.
Kalorie
En måleenhed for energi. Bruges undertiden som en måleenhed for energiindhold i levnedsmidler.
Kanyle
Tyndt rør (ofte blødt og fleksibelt), der placeres i et blodkar eller i underhudsfedtet for derigennem at tilføre væske og/eller medicin.
Ketoacidose
 (diabetisk) Alvorlig komplikation til type 1-diabetes. Kan opstå ved insulinmangel. I stedet for som normalt at bruge glukose som energi, nedbryder kroppen i stedet fedt til energiforsyningen. Restprodukterne, ketoner, kan derefter dannes i skadelige mængder og sænke blodets pH-værdi (surt blod).
Ketoner
Nedbrydningsprodukter af fedtsyrer. Normalt kan kroppen håndtere alt overskydende keton i kroppen, men hos mennesker med diabetes og insulinmangel kan niveauet stige hurtigt og forårsage ketoacidose.
Klinisk diætis
Er uddannet indenfor kost og ernæringslære og vejleder primært mennesker med sygdomme, hvor mad og ernæring har en særskilt betydning.
Kløe/svie ved skeden
 (genital kløe) Kløe, der skyldes hudirritation, seksuelt overførte sygdomme, allergier eller infektioner. Forekommer under tiden hos kvinder med diabetes pga. svampeinfektion.
Kolesterol
Fedtlignende stof (lipid), som er en vigtig byggesten i cellernes membraner. Dannes i leveren og forekommer i visse levnedsmidler.
Kramper
Krampeanfald kan forekomme, når grupper af hjerneceller aktiveres unormalt.
Kulhydrater
Fællesbetegnelse for sukkerarter (saccharider). Via fordøjelsen nedbrydes kulhydrater til glukose, som er energi til kroppens celler. Kulhydrater inddeles undertiden i henholdsvis hurtige og langsomme afhængigt af, hvor hurtigt de nedbrydes og dermed får blodglukose til at stige.

M

Metaboliske forstyrrelser
Tilstande, hvor kroppens metaboliske funktioner er ude af balance.
Miljøfaktorer
Eksterne faktorer (i omgivelserne), der kan påvirke sundhed eller velbefindende. For eksempel forurening eller temperatur.
Målområde
De anbefalede blodglukoseniveauer. Målområde for den enkelte person med diabetes aftales individuelt.
mmol/l
(millimol per liter) Måleenhed for blandt andet glukoseindhold i blod. Angiver antallet af molekyler pr. liter væske (I tilfælde af blodglukose 6,022 x 1020 glukosemolekyler pr. liter blod)

N

Neuropati
Nerveskader, der forårsager følelsesløshed eller følelse af prikken/stikken. Perifer neuropati påvirker hænder, fødder og arme.

O

Oftalmolog
Læge specialiseret i behandling af øjensygdomme
Oral glukosetolerancetest
(glukosebelastning) Test ved mistanke om diabetes. Personen er fastende i forbindelse med testen og drikker en bestemt mængde sukkeropløsning. Blodglukose måles efter 2 timer. Ved diabetes (eller forstadie til diabetes) er blodglukoseværdien højere end normalt.

P

Pankreas
(bugspytkirtel) 15-25 cm langt organ, placeret bag mavesækken og i umiddelbar nærhed af tolvfingertarmen. Har flere funktioner. For eksempel produceres enzymer til nedbrydning af maden samt hormoner, der regulerer fordøjelsen. Bugspytkirtlen indeholder Langerhanske øer, en slags klynge med forskellige hormonproducerende celler, herunder de insulinproducerende betaceller.
Pankreastransplantation
Kirurgisk indgreb, hvor bugspytkirtel overføres fra afdød organdonor til patient med type 1-diabetes.
Perifer neuropati
Se Neuropati.
Polydipsi
Overdreven eller ekstrem tørst. Almindeligt symptom ved diabetes.
Polyuri
Unormalt store mængder urin (> 2,5 l / dag). Sammen med behovet for at tisse hyppigt, er det almindelige symptomer på diabetes.
Prædiabetes
Tilstand med forhøjede blodglukoseniveauer, men ikke høje nok til definitionen af ​​diabetes. Almindeligt forstadie for type 2-diabetes.
Psykolog
En person, der er uddannet i at behandle mentale, følelsesmæssige eller adfærdsmæssige lidelser. I Danmark er psykolog en beskyttet titel, der kun må benyttes, hvis man har bestået en kandidateksamen i psykologi.
Pædiatri
Medicinsk speciale vedrørende børns sundhed og sygdomme. En læge med speciale i pædiatri kaldes en pædiater (børnelæge).

R

Remission
Ved kronisk sygdom er det perioden, hvor symptomerne aftager eller forsvinder midlertidigt.
Retinopati
Forandringer i øjets nethinden. Årsagen er, at blodcirkulationen i nethinden (retina) forringes. Det ses ofte som ødem (hævelse) eller blødning. Kan føre til nedsat syn eller blindhed, hvis det ikke behandles. Kan forekomme i forbindelse med diabetes.

S

SGLT2-hæmmere
Lægemiddelgruppe, der virker ved at øge udskillelsen af ​​glukose via nyrerne (urinen). Derved reduceres glukoseniveauet i blodet. Anvendes primært ved behandling af type 2-diabetes.
Sepsis
(blodforgiftning) Alvorlig tilstand (ofte livstruende), hvor en infektion påvirker hele kroppen med risiko for, at vigtige organer som hjerte, hjerne, lunger og nyrer sætter ud.
Stroke
Samlet betegnelse for f.eks. blodprop i hjernen og hjerneblødning, dvs. sygdomstilstande, hvor iltmangel i en del af hjernen fører til lokal celledød. Også kaldet et slagtilfælde.
Svamp
 (candida) Svampeinfektion (Candida albicans), som ofte giver belægninger på mundslimhinden og på tungen.
Symptom
fysisk eller psykisk træk, der er det synlige tegn på en bestemt sygdomstilstand. Analyse og kombination af forskellige symptomer bruges til at stille en diagnose. Når forskellige symptomer optræder samtidig, og de formodes at have samme årsag, kaldes dette et syndrom.

T

Testosteron
Mandligt kønshormon, der produceres i testiklerne.
Tilfældig måling
Blodglukosemåling, der ikke måles efter faste, men på et vilkårligt tidspunkt
Toxin
Giftigt stof, som er dannet af levende organismer.
Type 1-diabetes
En tilstand, hvor kroppens eget immunsystem angriber og ødelægger de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Det fører til forhøjet blodglukose på grund af insulinmangel, og personen har brug for insulinbehandlingen. Blev tidligere kaldt børnediabetes, men kan opstå i alle aldre.
Type 2-diabetes
En tilstand, der blandt andet kan betyde, at kroppen bliver modstandsdygtig (resistent) over for insulin. Kroppens egen insulinproduktion er samtidig ikke tilstrækkelig til at kompensere for resistensen. Samlet set fører det til forhøjet blodglukose. Blev førhen kaldt aldersdiabetes eller gammelmandssukkersyge.

U

Urinvejsinfektion
 (UVI) Fælles betegnelse for forskellige infektioner i urinvejene. Den mest almindelige form er blærebetændelse (cystit).

V

Virus
Små organismer, der ikke har deres egen cellestruktur og metabolisme, men har genetisk materiale (DNA eller RNA). Virus formerer sig ved at inficere og omprogrammere en værtscelle, så den begynder at producere nye viruspartikler.
Virusinfektion
Infektion, som skyldes virus.

Ø

Ø-celletransplantation
Behandlingsform ved type 1-diabetes, hvor man (i stedet for at transplantere hele bugspytkirtlen) transplanterer de insulinproducerende ø-celler (Langerhanske øer).
Øer/ø-celler
De insulinproducerende celler, der ligger samlede som øer (Langerhanske øer) i bugspytkirtlen (pankreas).
Øjnlæge
Læge specialiseret i behandling af øjensygdomme

Om Making Diabetes Easier

Vidensbank og informationskilde om diabetes med fokus på at kunne bidrage positiv til hverdagen med diabetes.

x

Hold dig opdateret med info fra MakingDiabetesEasier

Abonner