Luk

Hvad søger du efter?

Derfor er det vigtigt at dyrke motion og være fysisk aktiv

exercise with diabetes

Mange mennesker er i dag fysisk inaktive, uanset om de har diabetes eller ej. Motion og fysisk aktivitet øger generelt både det fysisk og det mentale velvære. Selv en rask gåtur på et kvarter kan have en positiv effekt på trivsel og hæve livskvaliteten. Dette gælder for alle mennesker.

Fysisk aktivitet og type 1-diabetes

Har man type 1-diabets, kan fysisk aktivitet kræve lidt mere planlægning end ellers. Afhængigt af situationen og aktiviteten kan det nogle gange være en udfordring at dyrke motion og samtidig holde blodglukose (blodsukker) stabil. 

For nogle mennesker kan det betyde, at de bekymre sig om hypoglykæmi (lav blodglukose), mens de dyrker motion. Andre undlader måske at dyrke motion, hvis de oplever, at de ikke har god kontrol over blodglukose.

For mange er sport og motion en stor og vigtig del af livet. Type 1-diabetes er ingen hindring for at dyrke motion og sport, selv på et højt niveau.

Nedenfor er nogle tips til dig, der har type 1-diabetes, og som ønsker at træne og være fysisk aktiv:

  • Med kontinuerlig glukosemåling (CGM) kan du holde styr på dit glukoseniveau under træningen. Du kan for eksempel få advarsler i tide for dermed at undgå hypoglykæmi.
  • Hav altid druesukker eller anden form for hurtigtvirkende kulhydrater med dig. Tag dem i god tid, hvis dit glukoseniveau begynder at falde. Dermed kan du undgå hypoglykæmi, og du undgår at skulle afbryde din aktivitet. 
  • Hvis du har en insulinpumpe, kan du indstille en midlertidig basalrate en til to timer inden en fysisk aktivitet. Dermed tilpasses insulintilførslen, hvilket kan give dig gode forudsætninger for din træning. Det er en god ide at tale med dit diabetesteam for at få individuel vejledning om, hvordan du kan justere insulindoseringen.
sport with diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og bevægelse er nogle af de vigtigste komponenter i behandling af type 2-diabetes. Ved type 2-diabetes kan ændringer i levevis, herunder øget fysisk aktivitet, være så gavnligt, at det kan betyde, at behovet for medicin nedsættes.

Al form for fysisk aktivitet er gavnligt. Motion og træning kan fremme et eventuelt ønsket vægttab. Dette er væsentligt, da overvægt er en medvirkende årsag til type 2-diabetes. Hyppig motion øger insulinfølsomheden, og selv med en halv times daglig motion frem for ingen motion ses forbedret blodglukose.

For at få den bedste effekt af motion, anbefales det, at man skifter mellem styrke- og konditionstræning. Man kan enten skifte mellem disse i løbet den samme træning, eller man kan variere dem fra gang til gang. Kondition og udholdenhed forbedres gennem for eksempel gåture i raskt tempo, løb, svømning eller en cykeltur, hvor man træder godt til i pedalerne. Styrketræning kan foregå som for eksempel vægttræning i et fitnesscenter eller som øvelser hjemme med eller uden redskaber.

Fysisk aktivitet og graviditetsdiabetes

Hvis man har graviditetsdiabetes, er det godt at give plads til motion hver dag. Hvad man laver, og hvor intenst, man motionerer, skal selvfølgelig tilpasses, hvor man er i graviditeten, hvordan man i øvrigt har det, samt i hvilken udstrækning man er vant til at dyrke motion eller være fysisk aktiv. 20-30 minutters daglig aktivitet med moderat intensitet kan for mange være passende og har oftest positiv indvirkning på blodglukose.

Hvilke aktiviteter skal man undgå, når man har diabetes?

For de fleste mennesker med diabetes er der alene som følge af diabetes overordnet set ingen begrænsninger for, hvor meget og hvilken form for motion, man kan dyrke. 

Tværtimod er det generelt mere farligt ikke at være fysisk aktiv end at være fysisk aktiv. 

Det er dog vigtigt med relevant viden. Samtidig kan det være nødvendigt med en anden form for planlægning end ellers inden træning eller aktivitet, især for personer med type 1-diabetes.

Der er oftest stor forskel på, hvordan blodsukkeret (blodglukose) påvirkes under og efter forskellige typer af motion og træning, for eksempel styrketræning sammenlignet med en joggingtur. Desuden er det meget individuelt, hvordan glukose reagerer på motion. Det betyder derfor, at man er nødt til at prøve sig frem og gerne med høj grad af systematik. Dermed kan man bedst nå frem til at kunne se mønstre i, hvordan forskellige måder at motionere og træne på, indvirker på blodglukose. Der er også store forskelle, når det kommer til sikkerhed og praktisk håndtering af blodglukose, glukosemåling og insulin. Der er forskellige behov og udfordringer, hvis man for eksempel skal deltage i en tenniskamp, ​​eller hvis man løber lange ture i ujævnt terræn.

En CGM kan være en stor hjælp under motion og fysisk aktivitet. Med den kan du nemt holde styr på dit glukoseniveau under motionen. Med nogle CGM-systemer kan advarsler og glukoseværdier vises på brugerens smartur, hvilket gør en del aktiviteter lettere at udføre. Der findes også følgerfunktioner, hvor en pårørende på afstand kan se glukoseværdier. Det kan udgøre en ekstra tryghed og sikkerhed, især hvis man træner og motionerer alene.

Nogle aktiviteter kræver, at man ændrer sine rutiner. Hvis man for eksempel deltager i svømning eller kampsport, duer det ikke at have en insulinpumpe med en slange fastgjort til kroppen. I stedet kan en slangeløs pumpe/pod fungere, fordi den er lille, vandtæt og kan sættes under tøjet.

Tænk på:

  • Vælg en sport/aktivitet, der passer dig, og som du er glad for. Det vigtigste er at få sig bevæget og få motion, ikke hvad du præcis laver.
  • Undgå at være for ambitiøs, når du begynder at dyrke motion. Afstem i stedet niveauet til det, der fungerer fra starten, og øg niveauet gradvist.
  • Hold øje med væskebalancen. Tag gerne en flaske vand med dig. Hvis du har type 1-diabetes, er det vigtigt også at have druesukker eller lignende med i tasken eller lommen.

DIA.DK.088-001-FEB2021-F

Kilder:

  1. Christine Shugart, Jonathan Jackson, Karl B Fields. Diabetes in sports. Sports Health. 2010 Jan;2(1):29-38.
  2. Colberg SR, Sigal RJ, Yardley JE, Riddell MC, Dunstan DW, Dempsey PC, Horton ES, Castorino K, Tate DF. Physical Activity/Exercise and Diabetes: A Position Statement of the American Diabetes Association. Diabetes Care. 2016 Nov;39(11):2065-2079.
  3. Riddell MC, Gallen IW, Smart CE, Taplin CE, Adolfsson P, Lumb AN, Kowalski A, Rabasa-Lhoret R, McCrimmon RJ, Hume C, Annan F, Fournier PA, Graham C, Bode B, Galassetti P, Jones TW, Millán IS, Heise T, Peters AL, Petz A, Laffel LM. Exercise management in type 1 diabetes: a consensus statement. Lancet Diabetes Endocrinol. 2017 May;5(5):377-390.
  4. Lambrinou E, Hansen TB, Beulens JW. Lifestyle factors, self-management and patient empowerment in diabetes care. Eur J Prev Cardiol. 2019 Dec;26(2_suppl):55-63.
  5. Yurkewicz M, Cordas M Jr, Zellers A, Sweger M. Diabetes and Sports: Managing Your Athlete With Type 1 Diabetes. Am J Lifestyle Med. 2016 Jul 8;11(1):58-63.
  6. Gregory N. Ruegsegger, Frank W. Booth. Health Benefits of Exercise. Cold Spring Harbor Laboratory Press. 2018 Jul 2;8(7):a029694.
  7. Marilisa Amorosi, Correlation between sport and depression. Psychiatria Danubina, 2014; Vol. 26, Suppl. 1, pp 208–210.
  8. Padayachee C, Coombes JS. Exercise guidelines for gestational diabetes mellitus. World J Diabetes. 2015 Jul 25;6(8):1033-44.
  9. Ming WK, Ding W, Zhang CJP, Zhong L, Long Y, Li Z, Sun C, Wu Y, Chen H, Chen H, Wang Z. The effect of exercise during pregnancy on gestational diabetes mellitus in normal-weight women: a systematic review and meta-analysis. BMC Pregnancy Childbirth. 2018 Nov 12;18(1):440.

Om Making Diabetes Easier

Vidensbank og informationskilde om diabetes med fokus på at kunne bidrage positiv til hverdagen med diabetes.

x

Hold dig opdateret med info fra MakingDiabetesEasier

Abonner