Hvordan diagnosticeres type 2-diabetes?

Ved type 2-diabetes fungerer kroppens insulinproduktion ikke normalt. Måske produceres der ikke nok insulin til, at kroppens celler kan optage tilstrækkelig med glukose fra blodet. Eller måske er den insulin, der produceres, ikke effektiv nok.

Og begge dele kan forekomme samtidig. Uanset hvad, fører det til forhøjet blodglukose, også kaldet blodsukker. Hvis tilstanden ikke behandles, kan det på sigt føre til senkomplikationer som for eksempel hjerte-kar-sygdomme, nyresygdomme eller øjensygdomme. Omvendt er der gode muligheder for at forhindre eller forsinke alvorlige komplikationer, hvis behandlingen starter tidligt.

Derfor er det så vigtigt at diagnosticere type 2-diabetes så tidligt som muligt.

Screening for type 2-diabetes er vigtig

Screeningen foretages ved hjælp af en simpel blodprøve. Da type 2-diabetes ofte udvikles over lang tid, uden at man mærker noget, tages prøven, selvom man ikke har nogen symptomer.

Nogle mennesker har øget risiko for at udvikle type 2-diabetes. Hvis mindst to af følgende risikofaktorer gælder for dig, er det en god ide at tale med din læge om screening for type 2-diabetes – uanset din alder:

• Overvægt eller fedme
• Er meget stillesiddende
• Type 2-diabetes i familien, eller har tidligere haft graviditetsdiabetes
• Hjertesygdom
• Højt kolesterol- eller triglyceridniveau
• Højt blodtryk
• Tager antipsykotisk medicin
• Søvnforstyrrelser 

Hvis type 2-diabetes diagnosticeres tidligt, er der gode muligheder for at udsætte og begrænse senkomplikationer til diabetes. Sammen med medicinsk behandling, har det afgørende betydning, hvis man så vidt muligt kan lave ændringer i retning af en sundere levevis.

Blodprøver til diagnosticering af type 2-diabetes 1a.1b.

Blodprøver til diagnosticering af type 2-diabetes 1a.1b. Diagnosen type 2-diabetes stilles som hovedregel ved en blodprøve, der måler HbA1c. 

Om HbA1c-målingen (langtidsblodsukker)

Glukose bindes til hæmoglobin A (HbA) og danner glykeret hæmoglobin (HbA1c). Jo mere glukose, der er i blodet, jo mere HbA1c dannes der. HbA1c måler altså hvor meget glukose, der er bundet til kroppens hæmoglobin. Da HbA1c’s levetid er ca. 120 dage, giver målingen et tal for blodglukoseniveauet i løbet af de seneste par måneder. Derfor kaldes målingen for langtidsglukosemåling eller langtidsblodsukker.

Hos nogle mennesker er HbA1c ikke fysiologisk velegnet til at stille diagnosen type 2-diabetes eller kontrollere, om sygdommen er velbehandlet. I så fald benytter man andre målinger:

Fastende blodglukose, eller blodsukker

Blodprøven forudsætter, at man faster de forudgående 8-10 timer.

Tilfældigt målt blodglukose 

Tilfældigt målt blodglukose betyder, at blodprøven er taget på et vilkårligt tidspunkt uden hensyn til, hvornår man sidst spiste. Der skal samtidig være symptomer på diabetes til stede.

Generelt gælder, at ved enhver forhøjet måleværdi, skal prøven altid gentages på en anden dag, før man kan stille diagnosen.

Oral glukosetolerance test (OGTT)

En oral glukosetolerancetest, også kaldet glukosebelastningstest eller sukkerbelastningstest, foretages efter 8-10 times faste. Man drikker en opløsning bestående af vand og 75 g sukker. En blodprøve målt efter to timer afgør, om man har diabetes. Denne testmetode anvendes især, når man vil undersøge, om en gravid kvinde har diabetes.

C-peptid måling

C-peptid er et biprodukt, der opstår under kroppens produktion af insulin. C-peptidniveauet er ofte forhøjet ved sygdommens debut, og falder i takt med sygdommens varighed. Ved at måle forekomsten af C-peptid kan man få et billede af insulinproduktionen. Dermed kan man evt. få indtryk af, hvor langt fremskreden sygdommen er. I Danmark er det dog ikke en måling, der vanligvis foretages i forbindelse med type 2-diabetes.

DIA.DK.084-001-JAN2021-C