Hvad stopper dig?
Er der noget i hverdagen, som du undgår, fordi du har type 1-diabetes? Måske er du usikker på at køre bil over længere afstande? Eller tage ud at vandre? Rejse? Konkurrere? Eller måske bare for at sove ude?

Jeg er vokset op med den holdning, at alt er muligt. At jeg kan gøre ting, selvom det kan indebære risici, og som regel kræver mere planlægning og forberedelse. Det vigtige er at turde prøve.

Jeg husker især én ting, der var udfordrende for mig, da jeg var yngre og voksede op. Og det var at vågne af alarmerne om natten.
Dette gjorde det ekstra udfordrende for mig at håndtere min diabetes. Mens mange på min alder sov hos venner, var hverken jeg eller mine forældre tryg ved det. Men jeg ville virkelig gerne gøre det selv, især for at kunne tage på svømmelejre og konkurrencer på egen hånd. Så vi begyndte at øve. Jeg satte en alarm om natten og øvede mig i at vågne op til den. I starten var det nødvendigt med næsten brandalarmniveau på lyden, men med øvelse og over tid blev det lettere. I 15-årsalderen kunne jeg selv klare alle nætterne. Jeg ved ikke, om det var mine forældre eller mig, der var mest nervøs, da jeg skulle sove ude de første gange. Men vi havde øvet os. Vi havde endda haft nætter derhjemme, hvor vi lod som om, jeg var bortrejst for at simulere virkeligheden.
Uanset hvad du kan være bekymret for, kan jeg love dig, at med øvelse, planlægning og lidt mod er alt muligt!