Jeg har allerede skrevet om dette mange gange før. Men fordi det er supervigtigt og nemt at glemme, skriver jeg om det igen. Det er så nemt at begå fejl, og jeg gør det stadig. Selvom jeg har gjort det flere gange allerede, og burde have lært det nu. Det handler om, at man altid har nok diabetesudstyr med sig, når man tager hjemmefra og for eksempel skal ud at rejse.

I starten af ​​året skiftede jeg til Dexcom G7. Jeg synes virkelig, den er super og meget mere behagelig at have siddende på kroppen. Rejsen har dog ikke været helt problemfri, da jeg havde lidt udtur med forbindelsen mellem sensoren og min telefon i løbet af foråret. Det førte til et lille logistisk problem i USA for nylig, da sensorerne var brugt op lidt hurtigere end beregnet, inden jeg skulle hjem i maj.

Halvvejs gennem semestret måtte min far sende en pakke med nogle nye sensorer, så jeg kunne klare mig. Men det var stadig på et hængende hår. Da jeg skulle flyve hjem, havde jeg en G7 tilbage. Og den jeg havde på; havde kun én dag tilbage af sensorsessionen. Jeg havde selvfølgelig også en blodsukkermåler med mig i håndbagagen, men jeg tjekkede aldrig, hvor mange teststrimler der var tilbage i bøtten. Jeg antog, at der var nok.

Da jeg var i lufthavnen i Charlotte, begyndte den sidste sensor at drille. Jeg måtte bare indse, at jeg var nødt til at rejse hjem uden CGM. Jeg havde så en 8-timers flyvetur, en 7-timers mellemlanding og en 2-timers flyvetur foran mig, før jeg ville lande i Landvetter. Jeg tænkte, at jeg måtte gå nogle år tilbage i tiden og klare mig med en blodsukkermåler og tjekke det ved at prikke mig i fingeren. Lidt senere, da jeg kom ombord på flyet og skulle til at tage den første blodsukkermåling, indså jeg, at det også kunne blive problematisk. For da jeg åbnede bøtten med teststrimler, så jeg, at jeg kun havde fire teststrimler tilbage. Det var ikke meget at hænge på juletræet ... Jeg havde lagt resten af ​​teststrimlerne i en æske på college.

Det føltes udfordrende at klare sig med fire teststrimler i omkring 18 timer, Så ville jeg kun kunne tage en blodsukkermåling hver 6. time. Vi var stadig på jorden, klar til at lette, da jeg opdagede det. Så jeg googlede "apotek München lufthavn", før jeg satte min telefon på flytilstand. Der så ud til at være et apotek, så jeg håbede bare, at jeg kunne få nogle nye
teststrimler, når jeg kom dertil. Jeg havde jo en del timer at slå ihjel der.

Jeg brugte tre teststrimler i løbet af den lange flyvetur og gemte en som reserve. Jeg tog som sagt et stik i starten. Mit blodsukker var ret højt på det tidspunkt, så jeg tog en større dosis insulin og håbede, at det ville være nok. Et par timer senere ved aftensmaden tog jeg en ny måling. Da lå jeg bedre, og doserede til den mad, jeg spiste. Så tog jeg endnu et blodsukker et par timer senere, og det lå stadig ret godt. Så da vi fik en mindre sandwich inden landing et stykke tid senere, tog jeg bare en dosis til den. Heldigvis fandt jeg ret hurtigt et apotek i München lufthavn. Jeg skulle bare tage et tog til en anden terminal. Og heldigvis havde de også de teststrimler, jeg skulle bruge. Så jeg købte mig en ny bøtte, og bagefter følte jeg mig meget roligere. Nu kunne jeg tjekke mit blodsukker lidt oftere.

Summa summarum, det er altid vigtigt at dobbelttjekke, at du har nok diabetesudstyr med dig, når du tager hjemmefra. Jeg kunne ikke have gjort noget anderledes med G7 dengang der. Nogle gange må man bare acceptere, at teknologien kan drille, og at den ikke er helt fejlfri. Men jeg burde bestemt ikke have taget for givet, at det ville fungere. Og jeg burde have sikret mig at have nok teststrimler til at kunne tjekke mit blodsukker via et fingerprik i et døgn.

DIA.DK.410-01-DEC2025