Fysisk aktivitet og træning har altid været en stor og vigtig del af mit liv. Som eliteatlet har træningen været et af mine hovedfokusområder. Jeg er vant til at træne dobbeltpas hver dag, og min krop trives med det. Derudover har træning været en vigtig del af, hvordan jeg håndterer min diabetes, for eksempel kræver jeg mindre insulin, hvis jeg er fysisk aktiv sammenlignet med, når jeg er stillesiddende.
I begyndelsen af dette år blev jeg syg. Det startede som en almindelig forkølelse, og jeg fortsatte med let lavintensiv træning. Jeg følte, at min krop kæmpede med noget, men jeg følte mig ikke voldsomt syg. Samtidig fløj jeg tilbage til USA for at starte forårssemesteret på college. De første dage her føltes det nogenlunde det samme. Jeg trænede kun et pas om dagen og holdt det let for at give min krop mere tid til at komme sig.
Men i stedet for at få det bedre, vågnede jeg den første weekend her og følte mig endnu mere syg. Problemerne med halsen varede omkring en uge, jeg mistede stemmen og fik en hæs hoste. Jeg var ekstremt træt og følte mig fuldstændig udmattet af bare at komme igennem lektionerne. Min hvilepuls steg markant, fra 45 slag i minuttet til 70, og min HRV (pulsvariabilitet) faldt drastisk fra 150-200 ms til 20 i løbet af nætterne.
Mod slutningen af ugen troede jeg, at jeg begyndte at få det bedre, men det viste sig, at sygdommen bare ændrede form. Problemerne med halsen gik væk, og i stedet fik jeg tilstoppet næse og bihulesmerter. Derudover havde jeg en klap for venstre øre, og jeg fortsatte med at have en raslende hoste. Det viste sig så, at jeg havde bihulebetændelse og væske i øret. Jeg fik antibiotika, og efter en uge begyndte jeg at få det bedre. På det tidspunkt havde jeg allerede været syg i over en måned.
Selvom jeg begyndte at få det bedre, var min puls stadig høj og HRV lav, og jeg var stadig meget træt. Jeg havde fortsat hoste og en "raslende fornemmelse i luftvejene". Jeg var langt fra klar til at begynde at træne igen. Jeg gik til Health Center igen, men de betragtede mig som "rask" og ignorerede, at jeg stadig ikke havde det godt.
Jeg begyndte langsomt at få det lidt bedre og en uge senere startede jeg med let styrke og yoga. Min puls og HRV blev ikke bedre, men jeg fik lidt mere energi til at komme igennem dagene. Men så slog sygdommen til igen, og jeg vågnede med ondt i halsen igen, og denne gang kunne jeg mærke, at lymfeknuderne på den ene side var hævede. Jeg havde det slet ikke godt.
Jeg begyndte på dette tidspunkt at blive ret utålmodig. Jeg købte en "Fatigue blood panel test" og testede mig selv. Ingen direkte unormale værdier, bortset fra at jeg havde høj HbA1c, hæmatokrit og eosinofiler. Jeg konsulterede min læge hjemme i Sverige, og han mente, at dette kun viste, at jeg havde allergi og et lavt immunforsvar. Han ville have mig til at teste for antistoffer mod Mycoplasma Pneumoniae, Epstein-Barr virus og Chlamydia Pneumoniae (TWAR). Han ville også have, at jeg skulle tage en kortisoltest. Så jeg købte nye tests og testede mig. Resultaterne kom tilbage, og det viste sig, at jeg har Mycoplasma Pneumoniae. Jeg begynder nu at tage antibiotika og forhåbentlig kan jeg se en bedring i løbet af de næste 4 til 6 uger.
Hvordan er min diabetes blevet påvirket af dette, kan man så spekulere over? Normalt ville jeg have forventet, at mine insulindoser skulle tredobles under så lang en sygdomsperiode. Det gør de normalt, når jeg er forkølet eller har andre vira i kroppen og ikke kan træne. Men overraskende nok er mit insulinbehov ikke steget ret meget.
Det skyldes nok, at jeg startede på en lav dosis Ozempic i slutningen af sidste år. Jeg fik denne medicin, fordi jeg blev meget insulinresistent sidste år, og jeg kunne ikke bryde tendensen ved hjælp af træning og kost. Jeg tror, jeg ville have set et meget bedre resultat nu og krævet meget mindre insulin, hvis jeg havde været frisk og rask og kunne træne som normalt i disse to måneder. Så efter omstændighederne har jeg nok fået gode resultater af Ozempic, eftersom jeg ikke har skullet øge mine insulindoser særlig meget i denne periode. Forhåbentlig kan jeg komme tilbage og træne normalt igen i slutningen af april/begyndelsen af maj og se endnu bedre resultater hen over sommeren.
DIA.DK.359-01-APR2025
