Problemer kan altid opstå, men for mig virker det altid til at ske, når jeg er ude at rejse. Jeg har dog lært af tidligere fejl og plejer normalt være omhyggelig med at medbringe ekstra udstyr, når jeg tager afsted, bare for en sikkerheds skyld. 

I Thanksgiving-ferien i slutningen af ​​november 2025 fløj nogle venner og jeg til Miami, hvor vi var i fem dage. Så da jeg pakkede til denne lille mini-tur, medbragte jeg to nye G7-sensorer og en blodsukkermåler (som jeg i princippet aldrig behøver at bruge ellers), bare for en sikkerheds skyld. Jeg har haft en hel del problemer med sensorerne, siden jeg begyndte at bruge G7.

Sensoren jeg havde på, var omkring halvvejs gennem sin levetid, men allerede på andendagen begyndte den at vise hypoværdier, hvilket ikke stemte med virkeligheden. Jeg valgte derfor at afslutte sessionen og indsætte en ny sensor. Det gik dog ikke særlig godt…

Jeg satte den første sensor i, parrede den, og opvarmningstiden startede. Allerede efter ti minutter gav den op. Den viste en sensorfejl og bad mig om at starte en ny. Jeg havde så altså kun en sensor tilbage. Jeg satte den anden, parrede også den og opvarmningstiden startede, men præcist det samme skete igen. Efter cirka ti minutter steg denne sensor også af.

Det føltes jo ikke særlig godt. Jeg havde fire dage og fire nætter tilbage i Miami, uden sensor. Det er slet ikke noget, jeg er vant til. Jo, jeg har nogle gange været uden sensor i et par timer i løbet af dagen, men jeg har haft sensor hver nat i mange år nu, og jeg finder den ekstra værdifuld at have på netop der.

Jeg delte desuden værelse med tre andre piger og ville ikke larme for meget om natten for at holde styr på mit blodsukker. Jeg synes alligevel, jeg løste det ok. Det var nok ikke de mest perfekte blodsukkerdage, men da jeg virkelig hader at blive lav og var lidt ekstra bange nu, hvor jeg ikke havde den samme kontrol, lå jeg hellere lidt for højt i stedet.

Om natten valgte jeg faktisk ikke at sætte vækkeuret, men tjekkede mit blodsukker hver gang jeg skulle op og tisse, hvilket er nogle gange om natten. Dette var selvfølgelig lidt risikabelt og ikke noget jeg ville anbefale andre at gøre, men da jeg ved, at jeg normalt vågner alligevel, valgte jeg den løsning for at undgå høje lydalarmer.

Men problemerne sluttede ikke der.

Den sidste dag, da jeg vågnede om morgenen, steg blodsukkermåleren af. Eller ja, det var i hvert fald det, jeg troede. Tallene “20 25” dukkede op, og da det var en ny måler for mig, havde jeg ingen idé om, hvad det betød. Det lignede en fejlmeddelelse, så jeg begyndte at google, men kunne slet ikke finde noget om de tal.

Denne morgen skulle vi desuden tjekke ud, så der var nok at gøre med at pakke og komme afsted. Aftenen før havde vi været ude på klub og var kommet meget sent hjem. Jeg gik i seng omkring klokken fire, hvis jeg husker rigtigt. Den sidste blodsukkerværdi jeg tog, var meget høj, 22 mmol/l, så jeg tog en ordentlig dosis insulin, inden jeg sov.

Om morgenen begyndte jeg at føle mig lidt lav, men da jeg ikke kunne måle mit blodsukker, var jeg ikke helt sikker. Da jeg var færdig med at pakke, valgte jeg at tage afsted tidligere end de andre for at tage til det nærliggende CVS Apotek og købe en ny måler. Det var jo ikke ligefrem billigt, men jeg havde brug for at kunne tage værdier i løbet af dagen og havde intet valg på det tidspunkt. 

Jeg følte mig mere og mere lav, og var ret sikker på, at jeg faktisk var det, men i stedet for at tage dextro, var jeg stædig og ventede. Da jeg fik den nye måler i gang, viste det sig, at jeg havde haft ret. Blodsukkeret var lavt, så jeg fyldte på med hurtige kulhydrater. 

Denne måler viste dog mg/dl i stedet for mmol/l, men det havde jeg oplevet før under en rejse til Mexico året før, hvor jeg også måtte købe en ny måler.  Så denne gang vidste jeg, at jeg bare skulle dividere værdien med 18 for at få det i "mit" mål. 

Lidt senere havde jeg det meget bedre igen. Jeg kom igennem endnu en dag og derefter en nat i lufthavnen, før vi kom hjem til college. Der kunne jeg endelig sætte en ny sensor i igen. 

Det jeg virkelig indså i denne uge var, hvor meget smidigere og lettere livet bliver med CGM, noget man måske ikke tænker over, før der rent faktisk er problemer. Det viste sig også, at den blodsukkermåler, jeg havde med mig, ikke engang var i stykker, men bare havde nulstillet sig. Jeg ved stadig ikke rigtig hvorfor, men det kunne nemt have været løst, hvis jeg bare havde kendt til det.

Men nu har jeg lært det til næste gang. Og forhåbentlig behøver det ikke at ske igen.

DIA.DK.422-01-FEB2026